Objektrelations-terapi

Objektrelations-terapi fokuserer på, hvordan tidlige relationer former individet og får betydning i kontakten med andre mennesker senere i livet. Begrebet “objekt” refererer til de mentale repræsentationer af betydningsfulde personer, som vi danner i barndommen. Det kan fx være forældre eller andre omsorgspersoner. Relationen til disse ”objekter” bliver en indre skabelon for den måde, vi danner relationer på som voksne. Formålet med objektrelations-terapi er at hjælpe klienten med at forstå og ændre de tidlige relationelle erfaringer og indre “objektrelationer,” som påvirker klientens nuværende følelser, tanker og adfærd i forhold til sig selv og andre.

Baggrund

Objektrelations-terapi har rødder i psykoanalysen. Terapiformen er blevet udviklet over tid af forskellige terapeuter, herunder Melanie Klein, Donald Winnicott og Ronald Fairbairn, der alle lagde vægt på, hvordan kontakten mellem mor og barn er med til at udvikle det lille barns personlighed. Objektrelations-terapi bygger på teorien om, at mennesker har et stærkt, medfødt behov for relationer og social kontakt, og at dette er en primær drivkraft i udviklingen af selvet og individets måde at være i verden på.

Fremgangsmåde

Omdrejningspunktet i objektrelations-terapi er klientens relationer. Der arbejdes med klientens tidlige erfaringer med nærkontakt, og hvordan disse erfaringer aktuelt påvirker klientens interaktion med andre mennesker, fx ved at skabe gentagne, negative handlemønstre. Klient-terapeutforholdet indgår som et vigtigt element i terapien, og de teknikker, der anvendes i objektrelationsterapi, svarer til dem, der anvendes i psykoanalyse og andre psykodynamiske terapiformer. Objektrelations-terapi udføres med en lille grad af styring og vejledning, og tager ofte lang tid. Det kan være nødvendigt med et langvarigt forløb, hvis terapien drejer sig om svære problematikker.

Anvendelse og virkning

Objektrelations-terapi kan gavne personer, der har udfordringer med deres selvværd, har vanskeligt ved at opretholde sunde, nære relationer eller føler sig fanget i destruktive mønstre i forholdet til andre. Metoden er mindre egnet til klienter, der ønsker at adressere specifikke problemer nu og her. Terapiformen er blevet anvendt til klienter med psykiske problemer såsom depression, angst og traumer. Metoden kan anvendes til individuel terapi, par- og gruppeterapi.

Der er ikke gennemført megen forskning i objektrelations-terapi, og der er begrænset evidens for effekten.

Kilder

Olsen OA (ed.): Psykodynamisk Leksikon. Hans Reitzels Forlag. 2019

Scharff J, Scharff D: Object Relations Individual Therapy. Jason Aronson Inc. 1998.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.