Psykoanalyse
Psykoanalyse er både en terapiform og en teori om psyken. Som terapiform fokuserer psykoanalysen på de ubevidste processer, der er formet i løbet af barndommen, men som påvirker klienten som voksen. Formålet med psykoanalysen er at bringe de ubevidste dele af psyken frem i lyset for at fremme klientens selvindsigt. Det giver klienten mulighed for at identificere uhensigtsmæssige mønstre, der skaber og vedligeholder psykiske problemer.
Baggrund
Psykoanalysen blev udviklet af Sigmund Freud i begyndelsen af det 20. århundrede og bygger på Freuds teori om menneskets psyke og betydningen af det ubevidste. Psykoanalysen har haft stor indflydelse på udviklingen af psykoterapi, bl.a. på udviklingen af psykodynamisk terapi.
Fremgangsmåde
Psykoanalysen udføres som en langvarig, intensiv individuel terapi. I traditionel psykoanalyse ligger klienten på en briks og fortæller frit om sine erindringer, oplevelser, tanker og drømme, som de dukker op under sessionen. Den frie association blotlægger de undertrykte drifter, forsvarsmekanismer og konflikter, som bidrager til klientens aktuelle problemer. Terapeuten befinder sig normalt udenfor klientens synsfelt for ikke at forstyrre klientens frie association. Med afsæt i psykoanalytisk teori hjælper terapeuten klienten med at forstå de dybtliggende årsager til klientens psykiske lidelse. Begreber som overføring, dvs. klientens overførsel af følelser fra tidligere relationer til terapeuten, og modoverføring, dvs. terapeutens respons, spiller en vigtig rolle. Terapien tager dermed form efter klientens subjektive erfaringer og behov, og udvikler sig gennem en tæt dialog mellem klient og terapeut.
Anvendelse og virkning
Psykoanalysen blev oprindeligt udviklet til behandling af neuroser, fx angstlidelser, fobier og tvangstanker. Terapiformen er også blevet anvendt til at behandle fx depression og personlighedsforstyrrelser, særligt borderline personlighedsforstyrrelse. Der er dog ikke enighed om psykoanalysens evidensgrundlag. Nogle studier tyder på, at psykoanalyse kan være effektiv for visse klienter, men det er svært at afklare evidensspørgsmålet med de forskningsdesigns, der anvendes til at måle effekt. Terapiens omfattende varighed og den individuelle tilpasning af hvert forløb gør det fx svært at sammenligne klienternes udvikling med en kontrolgruppe. Selvom psykoanalysens evidensgrundlag er omdiskuteret, kan klienter, der ønsker dyb selvindsigt og intensiv terapi stadig opleve gavn af psykoanalyse.
Kilder
Bateman A, Holmes J: Introduktion til Psykoanalyse – nutidig teori og praksis. Hans Reitzels Forlag. 1999.
Bornstein RF, Huprich SK, Prologue: Toward an Empirically Informed 21st-Century Psychoanalysis: Challenges and Opportunities. Psychoanalytic Inquiry, 35(sup1), 2–4. 2015. Klik her
de Maat S, de Jonghe F, Schoevers R, Dekker J: The Effectiveness of Long-Term Psychoanalytic Therapy: A Systematic Review of Empirical Studies. Harvard Review of Psychiatry 17(1), 1-23. 2009. Klik her
Olsen OA (ed.): Psykodynamisk Leksikon. Hans Reitzels Forlag. 2019
Smit Y, Huibers MJH, Loannidis JPA, van Dyck R, van Tilburg W, Arntz A: The effectiveness of long-term psychoanalytic psychotherapy – A meta-analysis of randomized controlled trials. Clinical Psychology Review, 32 (2), 81-92. 2012. Klik her