Tema: Skam og psykoterapi

Skam er en af de mest centrale, men samtidig mest skjulte emotioner i psykoterapeutisk praksis. I de seneste årtier er forskningen i skam vokset markant og viser, at skam spiller en afgørende rolle i udvikling, vedligeholdelse og behandling af en bred vifte af psykiske vanskeligheder, herunder depression, angstlidelser, personlighedsforstyrrelser, traumerelaterede tilstande og afhængighed (Gilbert, 1998; Tangney & Dearing, 2002; Luoma et al., 2019).

I klassisk psykologisk teori beskrives skam som en selvbevidst emotion, der retter sig mod hele selvet snarere end mod en specifik handling. Hvor skyld typisk er forbundet med oplevelsen af at have gjort noget forkert, indebærer skam en oplevelse af at være forkert, utilstrækkelig eller uacceptabel (Lewis, 1971; Tangney & Dearing, 2002). Denne globale selvvurdering er en væsentlig forklaring på, at skam er stærkt relateret til depression, selvkritik og social tilbagetrækning. Meta‑analyser har konsekvent vist, at skam har en stærkere sammenhæng med depressive symptomer end skyld, og at skam udgør en væsentlig risikofaktor på tværs af en række kliniske tilstande (Kim et al., 2011; Cândea & Szentagotai‑Tătar, 2018).