Få adgang til forskningslitteratur
Der er forskellige måder til at fremskaffe til forskningslitteratur i form af bøger eller artikler, som du gerne vil læse.
Mange tidsskrifter giver fri adgang til et udsnit af deres artikler. I Google Scholar kan du se efter angivelsen “PDF” eller “HTML” til højre for referencen. Hvis du søger i databaser eller forskningstidsskrifter, kan du se efter “Open Access” eller “Full Text”. Disse betegnelser betyder, at artiklen er frit tilgængelig.
Andre tidsskrifter kræver en licens eller et abonnement for at se den fulde artikel. Hvis du ikke har adgang til tidsskrifter via licenser på din arbejdsplads eller dit studie, har du stadig god mulighed for at få fat i den litteratur, du har brug for:
- Du kan møde fysisk op på et af universitetsbibliotekerne. Her kan du søge og få adgang til artikler via bibliotekets licensaftaler. Du kan se, om der er en biblioteksafdeling tæt på dig via universiteternes hjemmeside.
- Du kan få adgang til digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger via dit lokale folkebibliotek, hvis dit lokale bibliotek har et abonnement på Digital Artikelservice. Spørg dit lokale bibliotek, om de har det.
- Bibliotek.dk giver adgang til artikler udgivet i danske tidsskrifter. Nogle artikler skal bestilles via dit lokale bibliotek, men de kan som regel altid skaffes.
- Der findes databaser, hvor du kan søge i frit tilgængelige tidsskrifter, forskningsartikler og bøger, bl.a. om psykoterapi. Se fx Paperity eller JSTOR eller Directory of Open Access Books (se listen over andre relevante databaser her – link)
- Bibliotek.dk giver adgang til fagbøger, inkl. monografier og antologier, fra alle folkebibliotekerne i Danmark. Du kan låne dem via dit biblioteks-login.
Flere måder at søge forskningslitteratur på
Der er flere måder, hvorpå man kan finde frem til forskningslitteratur om psykoterapi. Se fx vores liste over relevante tidsskrifter, der udgiver anvendelsesorienteret forskning om psykoterapi.
Gå til Tidsskrifter om psykoterapi
Du kan også prøve selv at søge i Google Scholar, som er er Googles søgemaskine til videnskabelig litteratur. Vi har beskrevet hvorledes man bruger Google Scholar i vores guide til litteratursøgning.