Nektarfonden uddeler en million kroner til forskning indenfor psykoterapi

Nektarfonden støtter syv spændende forskningsprojekter inden for psykoterapi - Se dem her!

Hvordan fungerer psykoterapi, og hvilke betingelser er afgørende for dens succes? Disse spørgsmål driver Nektarfonden til at dele midler ud til innovative forskningsprojekter inden for psykoterapi hvert år.

Formålet med disse bevillinger er i sidste ende at fremme forbedringen af psykoterapien i Danmark.

I dette år har Nektarfonden tildelt midler til syv forskningsprojekter. Det største beløb på 421.282 kr. er givet til det spændende projekt med titlen “Individualiseret psykoterapi til borderline personlighedsforstyrrelse: En metode til præcis behandling med henblik på rehabilitering og udvidelse af klinisk praksis”. Forskningsprojektet udføres af professor i psykologi ved Syddansk Universitet Ole Jakob Storebø, Cand Psych Maria Quistgaard, professor i psykologi ved Københavns Universitet Stig Poulsen, og lektor i klinisk psykologi ved Institut for Klinisk, Neuro- og Udviklingspsykologi på Vrije Universiteit Amsterdam Eirni Karyotaki. De vil analysere individuelle faktorer, der spiller en central rolle i psykoterapeutisk behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.

Du kan finde flere oplysninger om de seks andre spændende projekter, der har fået støtte fra Nektarfonden, på fondens officielle hjemmeside:

Gå til Nektarfondens hjemmeside

Andre nyheder

Hvilke faktorer fremmer eller hæmmer udbyttet af psykoterapi i behandlingen af traumer set fra klientens perspektiv? Dette spørgsmål har været udgangspunktet for et nyt review,...
Denne undersøgelse opsummerer forskningen om, hvordan terapeuter anvender ROM i deres arbejde med klienter. 47 forskellige studier blev inkluderet og analyseret, og på baggrund af...
Lars Von Trier, Woody Allen og Gus Van Sant er nogle af dem, der har instrueret filmene på denne filmliste fra Videnscenter for Psykoterapi...

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.