Integrativ og eklektisk terapi

Integrativ og eklektisk terapi er to nært beslægtede tilgange til terapi, der kombinerer elementer fra flere forskellige terapeutiske retninger. De to tilgange til terapi bygger på ideen om, at ingen enkeltstående psykoterapeutisk metode passer til alle, og at en kombination kan give et bedre resultat for nogle klienter.

De to tilgange til terapi skal ikke ses som terapeutiske retninger i sig selv, men som en et samarbejde på tværs af eksisterende terapiformer.

Hvordan forstås psykiske problemer?

I integrativ og eklektisk terapi er der ikke en fast forståelse af, hvordan psykiske problemer opstår. Begge tilgange giver terapeuten mulighed for at trække på forskellige teoretiske perspektiver og teknikker, fx fra kognitiv, psykodynamisk eller humanistisk terapi. Dette betyder, at terapeuten kan forstå og udforske årsagerne til psykiske problemer på forskellige måder afhængigt af den individuelle klient.

Hvad er formålet med integrativ og eklektisk terapi?

Formålet med integrativ og eklektisk terapi er, at terapeuten kan give klienten en mere individualiseret behandling. Ved at kombinere forskellige terapeutiske retninger kan terapeuten imødekomme særlige terapeutiske behov hos klienten og tage hensyn til klientens ressourcer. 

Hvordan foregår integrativ og eklektisk terapi?

I praksis skelnes der ikke altid klart mellem de to betegnelser, men der er en vis forskel mellem dem.

Integrativ terapi: I integrativ terapi søger terapeuten at udnytte det bedste fra forskellige terapeutiske tilgange for at skræddersy behandlingen til den enkelte klient. Terapeuten forsøger at integrere de forskellige teknikker og metoder i en helhedsorienteret tilgang til behandlingen og en sammenhængende teoretisk ramme.

Eklektisk terapi: I en eklektisk tilgang kan terapeuten mere frit bruge teknikker fra forskellige terapiformer uden nødvendigvis at forsøge at integrere dem i en helhedsorienteret tilgang eller sammenhængende teoretisk ramme.

En anden måde at arbejde med de to tilgange til terapi kan være at anvende flere terapeutiske retninger til at løse opgaver i forskellige faser af et komplekst terapeutisk forløb. Der kan også være et særligt fokus på at arbejde med de relationelle faktorer, der er fælles i det terapeutiske arbejde, fx terapeutisk alliance, empati og klientens engagement.

Det kræver en dyb forståelse og stærke kompetencer inden for flere terapeutiske retninger at anvende integrativ og eklektisk psykoterapi. I praksis trækker mange terapeuter på flere terapeutiske retninger i mere eller mindre grad.

Hvornår anvendes integrativ og eklektisk terapi?

Integrativ og eklektisk terapi kan anvendes til en række af psykiske problemer, som de enkeltstående terapiretninger også kan hjælpe på, fx følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer, personlighedsforstyrrelser, livskriser, traumer og personlig udvikling. Samtidig gør fleksibiliteten og muligheden for tilpasning dem velegnede til at imødekomme klientens særlige ønsker eller behov. Dette kan omfatte:

• Klienter med komplekse psykiske problemer og behov.
• Klienter med identitetsrelaterede udfordringer, fx relateret til kultur, etnicitet, religion, kønsidentitet og seksualitet.
• Klienter, der ikke har haft gavn af en enkelt terapeutisk tilgang.
• Klienter, der ønsker en individualiseret tilgang.