Gestaltterapi

Gestaltterapi en oplevelsesorienteret tilgang, der fokuserer på nærvær, personlig ansvarlighed og autenticitet. Formålet med gestaltterapi er at hjælpe klienten til at leve i nuet, i fuld kontakt med sine oplevelser og følelser. I terapien adresseres de forhold, der forhindrer klienten i at fungere i nuet, fx uafsluttede konflikter eller ubearbejdede følelser (”unfinished business”), adfærdsmønstre, bekymringer om fremtiden mv. Der er også et fokus på, hvordan klienten relaterer til andre, fx i familien, i sociale sammenhæng og på arbejdet. Terapien sigter mod at fremme en følelse af personlig ansvarlighed og handlefrihed, så klienten kan tage kontrol over sit liv og sine beslutninger. Gestaltterapi er en af de største terapiformer indenfor oplevelsesorienteret humanistisk terapi.

Baggrund

Gestaltterapi blev udviklet af psykiateren Fritz Perls og hans ægtefælle psykolog Laura Perls i 1940’erne og 50’erne som et alternativ til psykoanalysen. Deres grundlæggende opfattelse var, at mennesket skal ses som en helhed bestående af krop, sind og følelser, og at hver person bedst forstås gennem sine egne øjne. Begrebet gestalt kommer fra tysk og betyder ”helhed”. Gestaltterapien er påvirket af eksistentiel og fænomenologisk filosofi, gestaltpsykologi, feltteori psykoanalyse, systemteori og østlig filosofi. 

Fremgangsmåde

Gestaltterapien er en samtaleterapi, som arbejder med klientens oplevelser i nutiden. Erfaringer fra fortiden kan blive inddraget, så klienten kan bearbejde uforløste følelser og hændelser. I gestaltterapien anvendes ofte forskellige øvelser, der hjælper klienten til at udforske sine psykiske problemer og afprøve nye måder at være i verden på. Det kan være rollespil, opmærksomhedsøvelser, eller kropslige øvelser. Den bedst kendte er stoleøvelsen (på engelsk “the empty chair technique”), hvor klienten har en symbolsk dialog med en betydningsfuld person, et aspekt af sig selv eller en del af sit liv, som vedkommende har brug for at bearbejde.

Terapeuten er ikke tolkende og styrende i forhold til, hvad klienten skal opnå, men vejledende i klientens terapeutiske proces. Varigheden af gestaltterapi varierer afhængigt af klientens situation. Terapisessionerne varer normalt omkring 50-60 minutter og finder sted ugentligt eller hver anden uge. Gestaltterapi kan foregå individuelt eller i grupper.

Anvendelse og virkning

Personer, som oplever følelsesmæssige eller relationelle udfordringer, fx i forhold til selvværd, intimitet og grænsesætning, kan have gavn af gestaltterapi. Terapien er også blevet anvendt til klienter med bl.a. stress, angst, depression eller traumer.

Der er begrænset forskning, der undersøger virkningen af gestaltterapi. To studier, som gennemgår effekten af humanistisk-eksistentialistiske terapiformer, herunder gestaltterapi, finder at disse terapier virker godt på depression, parforholdsproblemer, nogle typer af angst og problemer relateret til somatisk sygdom og misbrug, og at effekten er lige så god som ved andre terapiformer. Studierne finder også, at klienten i humanistisk-eksistentiel terapi, inkl. gestaltterapi, føler sig støttet og forstået og motiveres til at bearbejde smertefulde erfaringer. De får ny erfaring med sig selv og et nyt blik på deres relation til andre. Negative virkninger, ved gestaltterapi handler om klientens oplevelse af ikke at blive forstået, at føle sig overvældet eller skadet. Det fremgår af de inkluderede kvalitative studier. Der er behov for mere forskning for at afklare virkningen af gestaltterapi.