Tema: Mænd i terapi
Når man omtaler mænd som en samlet gruppe, risikerer man nemt at ende med et stereotypt billede og overse de mange forskellige måder, man kan være mand på. Alligevel peger både danske og internationale undersøgelser på, at der er fællestræk i mænds måde at håndtere psykiske problemer på – trods variationer i alder, baggrund og geografi.
På dette temasite om mænd og psykoterapi har vi samlet en række artikler, film, podcasts og værktøjer, der alle belyser, hvordan psykiske problemer hos mænd kan vise sig; de særlige udfordringer og barrierer, der kan gøre det vanskeligt for mænd at søge hjælp; og hvad terapeuter bør være opmærksomme på, når de har samtaler med mandlige klienter.
Noget af materialet har vi selv produceret, mens andet er udvalgt fra andre kilder, som vi linker videre til.
Rigtig god fornøjelse
Tema
Temaet om mænd i terapi er et af en række af temaer om psykoterapi, som vi udgive her på hjemmesiden og som nyhedsbrev. Temaerne beskæftiger sig med forskellige aspekter af psykoterapi og hvert tema bliver en sammensat pakke af tekster, forskningsartikler, film, værktøjer med videre, som kommer godt rundt om temaet.