Artikel:
Vybíral Z, Ogles BM, Řiháček T, Urbancová B, Gocieková V: Negative experiences in psychotherapy from clients’ perspective: A qualitative meta-analysis. Psychotherapy Research, 2024 Vol. 34, (3), 279–292. 2024.
| Forskningshighlight er en opsummering af udvalgte forskningsartikler, der beskæftiger sig med psykoterapi. Vi giver en kort beskrivelse af formål, metode og resultater og deler linket til artiklen, hvis man vil læse mere. Vi præsenterer så vidt muligt oversigtsartikler, der er baseret på flere studier og giver et bredt indblik i et bestemt forskningsområde. |
Nogle klienter har negative oplevelser i forbindelse med psykoterapi. Negative følelser kan være en naturlig del af den terapeutiske proces, men de kan de også være skadelige for terapien og hæmme klienternes udbytte af forløbet. Flere studier har undersøgt, hvad klienter selv opfatter som negative oplevelser. Dette studie sammenfatter og analyserer resultaterne fra i alt 51 kvalitative studier.
Klienternes negative oplevelser kan opdeles i fire overordnede kategorier: Terapeutens adfærd, problemer i den terapeutiske relation, dårligt behandlingsmatch og negativ virkning af terapien. Her gennemgår vi de fire kategorier og de specifikke oplevelser, som klienterne fortæller om.
1) Terapeutens adfærd
- Terapeuten lyttede ikke: Klienterne følte sig ikke lyttet til og overset eller oplevede, at terapeuten ikke viste ægte interesse eller omsorg.
- Terapeuten udviste ikke forståelse: Klienterne følte sig misforståede, selv når terapeuten virkede opmærksom, og blev frustrerede over fejltolkninger fra terapeutens side.
- Terapeuten virkede inkompetent: Klienterne fik indtryk af, at terapeuten manglede erfaring, viden eller forståelse for deres perspektiv, fx kultur eller seksuel identitet, og i nogle tilfælde fremstod dømmende baseret på stereotype forestillinger.
- Terapeuten devaluerede klienten: Klienterne beskrev følelser af afvisning, manglende respekt, eller at terapeuten påtvang dem sine værdier. Klienterne følte sig talt ned til, devalueret og ydmyget eller tingsliggjort.
- Terapeuten dømte klienten: Klienterne oplevede dømmende kommentarer, ofte relateret til religion, seksuel orientering eller kønsidentitet, hvilket gav en oplevelse af at blive undermineret.
- Terapeuten udnyttede klienten: Klienterne oplevede grænseoverskridende adfærd, herunder seksuelle eller relationelle krænkelser, og en følelse af, at terapeuten brugte sessionerne til egne behov.
- Upassende verbale reaktioner: Klienterne oplevede, at terapeuten var arrogant, kom med upassende kommentarer, skældte ud og oplevede som konsekvens heraf, at mødet med terapeuten forværrede deres problemer.
2) Problemer i den terapeutiske relation
- Distance og manglende empati: Klienterne følte, at terapeuten var distanceret eller ikke engageret. Dette kom til udtryk i terapeutens brug af diagnostiske termer, manglende følsomhed overfor klienten, eller manglende samarbejde i forløbet.
- Mistillid: Klienterne oplevede utryghed og mistillid, især hvis de blev presset til at undersøge sårbare emner, eller hvis terapeuten ikke var tydelig omkring fortrolighed og tavshedspligt.
- Forvirring og usikkerhed: Klienterne blev forvirrede over hvilke ”spilleregler”, der gjaldt i terapien eller over terapeutens tilgang. Det skabte usikkerhed og frustration både under og mellem sessioner.
- Dårligt personligt match: Klienterne oplevede manglede ”kemi” med terapeuten og følte sig fanget i negativ måde at interagere på. I nogle tilfælde anerkendte klienten, at terapeuten kunne være god for andre.
3) Dårligt behandlingsmatch
- Negativ vurdering af det praktiske forløb: Klienterne var kritiske overfor praktiske forhold såsom terapilængde, priser, forsinkelser, manglende fleksibilitet fx i forhold til klientens arbejdstider samt tilbud om terapeutiske tiltag, som klienten ikke ønskede.
- Uindfriede forventninger: Klienterne blev frustrerede over, at deres problem ikke blev løst, eller at terapien ikke adresserede eller gik i dybden med det, som de oplevede som den største udfordring.
- Manglende match med interventionen: Disse klienter oplevede terapien som enten for struktureret og ufleksibel eller for ustruktureret og passiv. Nogle ønskede mere fokus på problemløsning og følte sig frustrerede over, at de ikke fik de nødvendige værktøjer.
- Utilfredshed med afslutningen: Afslutningen af terapien blev ofte oplevet som sårbar og problematisk. Nogle klienter oplevede, at afslutningen skete for tidligt eller på en upassende måde. Det skabte en bekymring for, om de kunne klare sig uden deres terapeut, og nogle oplevede følelser af tab og sorg.
4) Negativ virkning af terapien
- Ingen eller utilstrækkelig forandring: Nogle klienter oplevede terapien som nytteløs og beskrev det som spild af tid. De følte, at de stod stille eller endda fik det værre.
- Forværrede problemer efter terapi: I flere tilfælde oplevede klienterne, at terapien havde forværret deres psykiske eller relationelle problemer. Det skabte forvirring og frustration over, at deres forsøg på at få det bedre resulterede i det modsatte.
- Frygt for terapiprocessen: Nogle klienter oplevede et kontroltab under terapien, hvilket begrænsede deres tillid til terapien og villighed til at åbne sig for terapeuten.
- Tab af motivation eller håb: Oplevelsen af mislykket terapi førte til, at nogle mistede deres motivation for at gå i behandling og tøvede med at søge hjælp igen. Flere udtrykte en modvilje mod at gennemgå lignende oplevelser.
- Ubehagelige følelser under terapien: Nogle klienter oplevede følelsesmæssig smerte, vrede, afhængighed, skam, frustration og andre negative følelser, som de mente var forårsaget af terapeutens adfærd.
- Negative tanker fremkaldt i terapi: Nogle klienter oplevede skyld og selvbebrejdelser og overvejede, hvad de havde gjort forkert, når terapien ikke hjalp. Den manglende effekt blev del af en indre kritik.
Forfatterne peger på, at nogle af de oplevelser, som klienterne tolker som negative, kan være del af den terapeutiske proces. Negative oplevelser kan opstå i selv velfungerende terapier og bør forstås som en del af et komplekst behandlingsforløb. De mener, at der er brug for en bedre kortlægning af klienternes perspektiv, herunder en afklaring af sammenhængen mellem klienternes oplevelser og terapiens effekt.
