Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi kan både ses som en terapiform og en samlebetegnelse for en række beslægtede tilgange til psykoterapi, der alle bygger på moderne eksistensfilosofi og har hovedfokus på menneskets eksistens (se under humanistisk-eksistentiel terapi). Her ser vi på eksistentiel terapi som en terapiform.

Eksistentiel terapi er en filosofisk baseret tilgang, der fokuserer på de grundlæggende aspekter ved den menneskelige tilværelse. Det handler om at forstå og arbejde med eksistentielle temaer som frihed og ansvar, dvs. at acceptere friheden til at træffe valg og tage ansvaret for sit liv; søgen efter mening i en meningsløs verden; isolation og hvordan man kan håndtere den grundlæggende følelse af at være alene; og dødelighed, som handler om at erkende sin dødelighed og bruge denne erkendelse til at lave et mere autentisk liv. Formålet er at gøre klienten i stand til at finde retning i livet, leve i overensstemmelse med sin værdier og skabe sin egen mening med tilværelsen.

Baggrund

Den vigtigste inspirationskilde til eksistentiel terapi er den eksistentielle filosofi og tænkere som Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre. Eksistentiel terapi som psykologisk praksis begyndte at tage form i midten af det 20. århundrede. Eksistentiel terapi opstod som en kritik af psykoanalysens deterministiske syn på mennesket. Eksistentialisterne hævdede, at mennesket har frihed til at skabe sin egen skæbne snarere end at være styret af ubevidste drifter. Efter Anden Verdenskrig var verden i dyb krise præget af kollektive tab, meningsløshed og spørgsmålet om menneskets natur, og eksistentiel terapi tilbød en ramme for at arbejde med disse udfordringer. Senere centrale fortalere for den eksistentielle terapi er fx den amerikanske psykiater, Irvin D. Yalom og den hollandsk-britiske psykolog, Emmy van Deurzen, og den britiske psykolog Ernesto Spinelli.

Fremgangsmåde

Eksistentiel terapi foregår i praksis som en åben og ikke-struktureret samtale mellem klient og terapeut, ofte filosofisk orienteret. Der er fokus på klientens tankemønstre, som viser sig i forbindelse med klientens oplevelser, valg og livsudfordringer. Der gøres ikke brug af forudbestemte metoder eller værktøjer. Terapeuten efterstræber heller ikke løsninger på klientens udfordringer, men hjælper i stedet klienten med at reflektere over de eksistentielle temaer, opnå større selvindsigt og klarhed over sin livssituation, for derved at kunne træffe bevidste valg og skabe et meningsfuldt og autentisk liv. Varigheden af eksistentiel terapi er meget individuel og afhænger af faktorer som kompleksiteten af klientens problemer, mål med terapien og engagement i det terapeutiske arbejde. Eksistentiel terapi kan derfor både være kortvarig og langvarig. Det kan være en fordel, hvis terapeuten har væsentlig livserfaring og har gennemgået eksistentiel egenterapi.

Anvendelse og virkning

Eksistentiel terapi har et bredt anvendelsesområde og er blevet anvendt i forhold til kriser, som tab og sorg, skilsmisse og somatisk sygdom, samt problemer med identitet, selvværd og relationer. Eksistentiel terapi er også blevet anvendt ved misbrug, angst og depression. Tilgangen passer bedst til klienter, der står midt i en krise eller livsovergang, søger en dybere forståelse af sig selv og livet, eller er optagede af spørgsmål om mening og autenticitet. Eksistentiel terapi er derimod mindre velegnet for klienter, der primært efterspørger en stærkt struktureret tilgang eller tekniske værktøjer til problemløsning.

Flere studier har fundet, at eksistentiel terapi har positiv effekt for nogle målgrupper. Forskningen er dog ikke så omfattende, og der er behov for flere studier for at afklare effekt og anvendelse i forskellige målgrupper.