Løsningsfokuseret terapi
Introduktion
Løsningsfokuseret terapi (SFBT) er en kortvarig, målrettet og evidensbaseret terapeutisk tilgang, der har fokus på klientens nuværende omstændigheder og fremtidige mål snarere end tidligere oplevelser. I terapien støttes klienterne i at finde løsninger på deres problemer, frem for at have gå i dybden med selve problemerne, og der tages udgangspunkt i klientens styrker og ressourcer. Løsningsfokuseret terapi er en effektiv og handlingsorienteret intervention, hvis formål er at skabe hurtige, konkrete fremskridt.
Baggrund
Løsningsfokuseret terapi blev udviklet af psykoterapeuterne Steve de Shazer og Insoo Kim Berg i USA sidst i 1970erne. Løsningsfokuseret terapi tager afsæt i familieterapi og en systemisk tilgang, som arbejder med psykiske problemer og løsninger i en relationel kontekst. Løsningsfokuseret terapi er også forankret i konstruktivisme, som betoner at mennesker er medskabere af deres egen virkelighed. Terapiformen trækker desuden på principper og metoder fra positiv psykologi.
Fremgangsmåde
I løsningsfokuseret terapi hjælper terapeuten klienten med at afklare, hvad der virker, og hvordan klienten kan gøre mere af dette. Det er en grundlæggende antagelse i terapien, at klienten selv skal formulere målene for fremtiden, finde de gode løsninger og bruge sine ressourcer og kompetencer til at skabe den ønskede forandring. Forandring starter med små realistiske ændringer, som hen ad vejen kan føre til en større forandring. I og med at terapien er orienteret mod fremtiden, så handler samtalerne om, hvad klienten ønsker for sit liv, snarere end at dvæle ved fortiden. De primære redskaber i den løsningsfokuserede tilgang er spørgsmål og anerkendelse. Terapeuten har fokus på at stille åbne spørgsmål, udpege og understrege klientens styrker og ressourcer, fx:
- Mirakelspørgsmålet: “Hvis der skete et mirakel i nat, og dit problem var løst, hvad ville så være anderledes i morgen?”
- Skalaspørgsmål: Klienten vurderer deres nuværende situation på en skala fra 1 til 10 og reflekterer over, hvordan de kan bevæge sig et trin op.
- Undtagelsesspørgsmål: “Hvornår er problemet ikke til stede, og hvad gør du anderledes i de situationer?”
- Anerkendelse og forstærkning: Terapeuten understreger og styrker klientens allerede eksisterende succeser og strategier.
Et trin kan også være at klient og terapeut sammen formulerer konkrete handlingsplaner, der viser konkrete opgaver på vejen mod en løsning af klientens problem. Terapeuten møder klienten med en nysgerrig og ikke-vidende tilgang, der anerkender at klienten er eksperten i sit eget liv.
Løsningsfokuseret terapi varer typisk mellem fem og otte gange. Metoden kan også integreres i andre terapiformer eller indgå i længere terapiforløb.
Anvendelse og virkning
Løsningsfokuseret terapi er ideel for klienter, der ønsker en praktisk, fremadskuende og handlingsorienteret tilgang til deres udfordringer. Metoden anvendes indenfor psykoterapi, coaching, rehabilitering, misbrugsbehandling, socialt arbejde og familieterapi.
Metoden kan anvendes til en række problematikker som fx stress, angst, depression, ADHD og andre psykiske problemer. Metoden kan også bruges til at hjælpe klienter med somatiske problemer. Løsningsfokuseret terapi er nødvendigvis egnet til klienter med komplekse psykiske lidelser, alvorlige traumer eller klienter, der ønsker en længerevarende og dyberegående terapeutisk proces.
Flere reviews og metastudier har undersøgt effekten af løsningsfokuseret terapi på tværs af udvalgte forskningsprojekter. Samlet set ser det ud at forskningen over en årrække finder stigende evidens for, at løsningsfokuseret terapi kan have god effekt på forskellige psykiske problemer. Kvaliteten af forskningen er dog variende.
Kilder:
Bond C, Woods K, Humphrey N, Symes W, Green L: Practitioner Review: The effectiveness of solution focused brief therapy with children and families: a systematic and critical evaluation of the literature from 1990–2010. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 54, s. 707-723. 2013.
Klik her
Corcoran J, Pillai V: A Review of the Research on Solution-Focused Therapy Article. British Journal of Social Work, 39, s. 234–242. 2009.
Klik her
Gingerich, WJ, Eisengart S: Solution-Focused Brief Therapy: A Review of the Outcome Research. Family Process, 39, 4, s. 477-498. 2000.
Klik her
Gingerich WJ, Peterson LT: Effectiveness of Solution-Focused Brief Therapy: A Systematic Qualitative Review of Controlled Outcome Studies. Research on Social Work Practice, 23, 3, s. 266-283. 2013.
Klik her
Kim, J. S. (2008). Examining the Effectiveness of Solution-Focused Brief Therapy: A Meta-Analysis. Research on Social Work Practice, 18, 2, s. 107-116. 2008.
Klik her
Lutz AB: Learning Solution-Focused Therapy: An Illustrated Guide, American Psychiatric Publishing, 2013.
Macdonald AJ: Solution-Focused Therapy: Theory, Research, and Practice (2. udg). Sage Publications. 2011.
Mere viden om løsningsorienteret terapi
Tidskrifter
Løsningsorienteret terapi hører under den systemisk terapeutiske tradition inden for psykoterapi. Klik på linket nedenunder her og se en oversigt over tidsskrifter, hvor du kan finde ny forskning i systemisk terapi. Tidsskrifterne er valgt ud, fordi de blandt andet udgiver anvendelsesorienteret forskning, der har fokus på udøvelsen af psykoterapi.
Faglige selskaber
European Brief Therapy Association (EBTA): En non-profit civilsamfundsorganisation for personer, der er interesserede i at støtte løsningsfokuseret arbejde i forskellige kontekster. Organisationen fremmer, støtter og udvikler løsningsfokuseret teori, forskning og praksis inden for psykoterapi, rådgivning, uddannelse og relaterede arbejdsområder i Europa og globalt.
Solution Focused Brief Therapy Association (SFBTA) arbejder for at fremme udvekslingen af idéer og praksisser inden for løsningsfokuseret korttidsterapi. Organisations mål er at tilbyde forskningspriser, stipendier og/eller legater til indsatser, der videreudvikler løsningsfokuseret korttidsterapi. SFBTA afholder en årlig konference.