Tidsskrifter om psykoanalyse og psykodynamisk terapi

Tidsskrifter om psykoanalyse og psykodynamisk terapi

Her er en oversigt over tidsskrifter, hvor du kan finde ny forskning i psykoanalyse og psykodynamisk terapi. Tidsskrifterne er valgt ud, fordi de blandt andet udgiver anvendelsesorienteret forskning, der har fokus på udøvelsen af psykoterapi. De er ordnet efter impact factor, som er et mål for, hvor stor indflydelse tidsskriftet har på sit felt.

Når du klikker på linket, kan du finde generelle oplysninger om tidsskriftet og se enkelte numre af tidsskriftet og de artikler, de indeholder. Nogle tidsskrifter giver fri adgang til alle eller et udsnit af deres artikler – se fx efter open access. Andre kræver en licens eller et abonnement for at se den fulde artikel. Har du ikke adgang til tidsskrifterne via din arbejdsplads eller dit studie, kan du møde fysisk op på et af universitetsbibliotekerne. Her kan du se de fleste tidsskrifter, søge i litteraturdatabaser og læse artikler i fuld tekst.

Læs mere: Psykodynamisk terapi

The International Journal of Psychoanalysis

Dette tidsskrift indeholder artikler, der udforsker teoretiske og kliniske aspekter af psykoanalyse og relaterede terapeutiske tilgange, herunder psykodynamisk terapi. Udgivet af Institute of Psychoanalysis. Impact factor: 1,2.

Journal of the American Psychoanalytic Association

Tidsskriftet publicerer artikler om teoretiske og kliniske aspekter af psykoanalyse, herunder også psykodynamisk teori og praksis. Udgivet af American Psychoanalytic Association. Impact factor 1,2.

Psychoanalytic Psychology

Dette tidsskrift fokuserer på teoretiske og kliniske aspekter af psykoanalyse og psykodynamisk terapi. Udgivet af American Psychological Association. Impact factor 1,1.

Psychoanalytic Psychotherapy

Dette tidsskrift har fokus på psykoanalytisk og psykodynamisk terapi og indeholder artikler om klinisk praksis og teoretiske perspektiver. Udgivet af The Association for Psychoanalytic Psychotherapy in the Public Sector. Impact factor 0,8.

The American Journal of Psychoanalysis

Dette tidsskrift publicerer artikler om psykoanalyse som en teoretisk ramme og terapeutisk praksis, herunder også psykodynamisk terapi. Tidsskriftet hører til Association for the Advancement of Psychoanalysis. Impact factor 0.7.

International Forum of Psychoanalysis

Tidsskriftet udforsker psykoanalyse og psykodynamisk terapi og har et særligt fokus på artikler, der demonstrerer klinisk erfaring og teoriudvikling. Udgives af International Federation of Psychoanalytic Societies (IFPS). Impact factor 0,7.

Psychodynamic Psychiatry

Dette tidsskrift har fokus på psykodynamisk psykiatri og psykoterapi og indeholder artikler om både teoretiske og kliniske perspektiver. Udgivet af The American Academy of Psychodynamic Psychiatry and Psychoanalysis. Impact factor 0.7.

The Psychoanalytic Quarterly

Dette tidsskrift udgiver artikler om forskning indenfor psykoanalyse og psykodynamisk terapi. Dette omfatter teoretiske artikler og studier relateret til klinisk praksis. Udgivet på forlaget Taylor & Francis. Impact factor 0,6.

Forum der Psychoanalyse

Et tysk tidsskrift, der tilbyder et forum for refleksion og diskussion om psykoanalytisk teori og praksis, inklusiv psykodynamisk terapi. Udgivet på forlaget Springer. Impact factor 0,5.

Psychodynamic Practice

Dette tidsskrift har fokus på forskellige aspekter af psykodynamisk praksis og er målrettet alle professionelle, der trækker på psykodynamiske perspektiver i deres arbejde. Udgivet på forlaget Taylor & Francis. Impact factor 0,3.

Kender du til andre relevante tidsskrifter?

Vi udbygger løbende denne oversigt med tidsskrifter om psykoanalyse og psykodynamisk terapi. Hvis du kender til andre relevante tidsskrifter, som ikke optræder i oversigten, er du meget velkommen til at kontakte os på mailadressen nederst. Skriv gerne ”tidsskifter” i emnefeltet.

kontakt@psyvic.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.