”Den tomme stol” – trin for trin
Teknikken ”den tomme stol” eller ”stoleøvelsen” er den bedst kendte intervention i gestaltterapi. Øvelsen går ud på, at klienten engagerer sig i en symbolsk dialog med en forestillet anden – en konkret person fra nutiden eller fortiden, et aspekt af klienten selv (fx vrede eller selvkritik) eller en del af klientens liv, som er smertefuld og fastlåst (fx et dilemma eller en konflikt). Den er egnet til klienter, der fx ruminerer og bliver ved med at kredse om den samme følelsesladede problematik eller side af sig selv uden at deres perspektiv udvikler sig i løbet af terapien.
Formål med øvelsen
Formålet med øvelsen er at:
- Bearbejde uafsluttet følelsesmæssigt materiale: Mange mennesker bærer rundt på uafklarede konflikter, sorg eller vrede over relationer eller begivenheder fra deres fortid. Teknikken kan hjælpe klienten med at forstå og overkomme de følelser, der knytter sig hertil.
- Forståelse af indre konflikter: Nogle klienter bruger teknikken til at udforske modsatrettede dele af deres personlighed eller tanker, såsom deres rationelle versus deres følelsesmæssige side. Teknikken hjælper med at afdække, hvor denne modstrid kommer fra, og hvordan disse dele kan integreres bedre.
- Fremme selvforståelse og empati: Ved at sætte sig i den anden parts sted og helt konkret lægge stemme til dette perspektiv kan klienten udforske både sine egne og andres følelser. Dette kan fremme klientens forståelse for sin egen rolle og dynamikken i en relation eller situation.
Stoleøvelsen kan være et kraftfuldt terapeutisk redskab, når den bruges rigtigt. I dette værktøj gennemgår vi øvelsen trin for trin. Værktøjet er en praktisk vejledning til dig, der overvejer at arbejde med metoden. Gennemgangen bygger på bøger og artikler om teknikken, og kilderne finder du i slutningen af teksten.
Forudsætninger
Der er en række forudsætninger, der skal være på plads for at øvelsen vil fungere. Det kræver, at klienten er følelsesmæssigt klar til at konfrontere og reflektere over den særlige problematik, som sættes i stolen. Det kræver også, at der er en tillidsfuld og respektfuld relation mellem klient og terapeut, og at klienten føler sig tryg og sikker i det terapeutiske rum.
Forberedelse
Når terapeuten introducerer stoleøvelsen for klienten, er det vigtigt at klienten bliver informeret om, hvad øvelsen går ud – trin for trin og hvad formålet er. Det er klienten der vælger, hvem eller hvad den anden stol repræsenterer og hvad målet med øvelsen er. Klienten skal gøres opmærksom på, at øvelsen er klientens samtale med sig selv, men at den anden stol åbner for at udforske og have en dialog med et andet perspektiv. Klienten skal være klar over, at der er tale om et terapeutisk eksperiment, som kan afbrydes, hvis klienten ønsker det, men som også kan genoptages eller gentages.
Terapeutens rolle
Under øvelsen skal terapeuten vejlede klientens udforskning, men ikke styre samtalen mellem klienten og den anden part. Fx kan terapeuten holde opmærksomheden på klientens følelsesmæssige og sanselige oplevelse nu og her, selv hvis udforskningen gælder noget, der udspiller sig i fortiden. Det samme gælder rolleskiftet – det er terapeutens opgave er opfordre klienten til at skifte perspektiv og evt. stol, når klienten er klar til det, fx når klientens har fortalt om sin oplevelse eller stillet et spørgsmål, og der er behov for eller plads til et svar fra samtalens anden part.
Det er også terapeutens rolle at passe på klienten – at holde øje med klientens følelsesmæssige tilstand, fx via kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeleje og reagere, hvis klienten virker uhensigtsmæssigt påvirket – fx ved at spørge til, om klienten vil fortsætte øvelsen. Øvelsen skal altid tilpasses til den enkelte klients behov og kapacitet.
Selve øvelsen
Stolene sættes op: Der sættes en tom stol overfor eller ved siden af klienten. Terapeuten kan fx placere sig ved siden af eller bag ved klienten. Dette aftales mellem terapeut og klient.
- Den tomme stol modtager sin gæst: Klienten opfordres til at forestille sig og beskrive den person eller det symbolske ’gestalt’, som skal sidde i den anden stol. Det kan fx være en beskrivelse af, hvordan den anden ser ud, sidder, bevæger sig mv.
- Samtalen går i gang: Klienten opfordres til at begynde dialogen ved at tale direkte til den forestillede person eller den del af sig selv, som den tomme stol repræsenterer. Derved kan klienten udtrykke følelser, oplevelser og spørgsmål, som der aldrig været mulighed for at sige højt.
- Klienten skifter rolle: Når det passer med dialogen, kan klienten sætte sig i den tomme stol og svare fra det andet perspektiv som om klienten er den anden. Ved at skifte mellem de to stole kan klienten udspille begge sider af samtalen.
- Klienten udforsker sine følelser: Under processen opfordres klienten til at mærke udtrykke sine følelser og kropslige reaktioner så ærligt og præcist som muligt. På den måde kan dialogen med den anden kan fremme klientens selvindsigt og tydeliggøre problemets kerne.
- Terapeuten støtter klienten undervejs: Det kan være yderst overvældende for klienten at stå ansigt til ansigt med en forestillet person eller en betydningsfuld oplevelse mv. Det er vigtigt, at terapeuten støtter og drager omsorg for klienten undervejs.
- Dialogen afsluttes: Når klienten selv oplever at være klar eller den følelsesmæssige og kropslige intensitet tager af, er det tid til at afslutte dialogen med den tomme stol. Terapeuten kan hjælpe klienten med at tage afsked med gæsten i stolen, fx ved konkret at sende personen ud ad døren.
- Øvelsen følges op med refleksion: Når klienten har sundet sig, er det tid til, at klienten og terapeuten i fællesskab reflekterer over de erfaringer og indsigter, der er opstået under dialogen. Terapeuten hjælper klienten med at overveje, hvordan disse indsigter kan integreres i klientens nuværende liv og situation. Derved kan klienten forlade sessionen med en følelse af stabilitet og jordforbindelse, især efter at have udforsket intense følelser.
Hvem har udviklet øvelsen
Teknikken blev oprindeligt udviklet af Fritz Perls, som er grundlæggeren af gestaltterapi. Øvelsen anvendes også i andre oplevelsesorienterede terapiformer og nogle typer kognitiv adfærdsterapi. Den anvendes primært i individuel terapi, men kan også indgå i par- og gruppeterapi.