Humanistisk-eksistentiel terapi

Humanistisk–eksistentiel terapi er en samlebetegnelse for terapiformer, der har fokus på menneskets mulighed for at udvikle sig og finde mening i sin tilværelse. Terapien kombinerer principper fra humanistisk psykologi og eksistentiel filosofi.

De centrale spørgsmål i humanistisk-eksistentiel terapi er, hvordan vi kan acceptere os selv og vores livsvilkår og leve et meningsfuldt og autentisk liv. 

Hvordan forstås psykiske problemer?

I humanistisk-eksistentiel terapi forstås psykiske problemer som naturlige reaktioner på de udfordringer, klienten møder i sit liv. Det kan handle om negative tanker, klienten har om sig selv, eller om en konflikt mellem klientens værdier og ønsker for sin tilværelse og den tilværelse, klienten faktisk har, fx hvis klienten har begrænsede muligheder for at udvikle sig eller mangler meningsfulde relationer med andre. Endelig kan problemerne opstå, når klienten konfronteres med livets grundvilkår – at alle skal dø, og at angst og smerte er en del af tilværelsen.

Formålet med humanistisk-eksistentiel terapi

Formålet med terapien er at hjælpe klienten med at finde modet til at
acceptere og håndtere livets vilkår og udfordringer. Terapeuten støtter klienten i at tackle usikkerhed og lidelse, at udtrykke sin personlighed med ansvar og autenticitet og at finde glæde både alene og sammen med andre. Målet er, at klienten udvikler en dybere forståelse af, hvad der er vigtigt i livet og bliver i stand til at handle derefter.

Hvordan foregår humanistisk-eksistentiel terapi?

Humanistisk-eksistentiel terapi kan vare få måneder eller være et længere forløb. Varigheden og hyppigheden af sessioner afhænger af klientens særlige situation, behov og mål og terapeutens tilgang.

Terapeuten ser klienten som en person, der ønsker at udvikle sig positivt, snarere end en person der er syg eller forstyrret. Terapien tager udgangspunkt i klientens oplevelse af sin nuværende livssituation og bruger mindre tid på at lede efter årsager til de psykiske problemer i fortiden. Terapeuten har fokus på klientens styrker og muligheder for at udvikle sig og på at hjælpe klienten til at finde sin egen vej mod bedre trivsel.

Metoden i terapien er typisk mere fleksibel og mindre struktureret, end den er i andre terapeutiske retninger, og terapeuten tilpasser sin tilgang til hver enkelt klient. Terapeuten indgår i en ligeværdig og ikke-dømmende relation med klienten, og fungerer som en støttende guide og facilitator ved at lytte aktivt, stille udforskende spørgsmål og spejle klienten med empati.

Hvornår anvendes humanistisk-eksistentiel terapi?

Humanistisk-eksistentiel terapi anvendes til klienter med forskellige psykiske problemer, fx livskriser, vedvarende relationelle og interpersonelle problemer eller udfordringer med selvværd mv. Terapien anvendes også til klienter med angst og depression.

Hvad er virkningen af humanistisk-eksistentiel terapi?

Samlet set viser forskningen i humanistisk-eksistentiel terapi, at denne terapiretning kan skabe stor forandring for klienter, når man måler på udvalgte parametre før og efter terapiforløbet. Forskningen peger også på, at klienter der modtager humanistisk-eksistentiel terapi klarer sig bedre end klienter, der ikke modtager terapi. Endvidere er virkningen af terapien sammenlignelig med andre terapiformer, om end der ses en bedre effekt af kognitiv adfærdsterapi i nogle studier. Emotionsfokuseret og personcentreret terapi ser ud til at være de mest effektive af de humanistisk-eksistentielle terapier. Studierne indikerer, at terapien opnår de bedste resultater i forhold til relationelle og interpersonelle problemer, selvskade, mestring af kronisk sygdom med mere. Der er til gengæld blandede resultater i forhold til angst og depression. Der er behov for flere studier af høj kvalitet for at afklare virkningen af humanistisk-eksistentiel terapi.

Det kan være svært at måle effekten af især de humanistiske/eksistentielle terapiformer, der er mindre strukturerede. Eksistentiel terapi er endvidere blevet kritiseret for ikke at direkte adressere klientens oplevede problemer men vende opmærksomheden mod eksistentielle spørgsmål.