Systemisk terapi
Systemisk terapi fokuserer på relationer og kommunikation i sociale systemer. Et socialt system er en gruppe mennesker eller individer, der er forbundet og interagerer med hinanden inden for en bestemt ramme eller kontekst, fx i familien eller på en arbejdsplads. Systemisk terapi opstod i forbindelse med familieterapi og bygger på en grundantagelse om, at det enkelte menneske og dets udfordringer skal forstås i sin sociale sammenhæng.
Det centrale spørgsmål i terapien er, hvordan vi som gruppe kan forbedre vores kommunikation og relationer, så alle i gruppen trives.
Hvordan forstås psykiske problemer?
I systemisk terapi forstås psykiske problemer som noget, der skabes og vedligeholdes i interaktionen mellem medlemmer af en gruppe, fx familien. De psykiske problemer vedrører dermed ikke kun den person, som oplever dem, men kan være udtryk for uhensigtsmæssige roller, kommunikationsmønstre eller magtforhold i gruppen.
Formålet med systemisk terapi
Formålet med systemisk terapi er at forstå og ændre de dynamikker, som er dysfunktionelle og skaber problemer både for individet og for gruppen. Gennem øget indsigt og ændret samspil kan psykiske problemer hos enkeltpersoner bearbejdes, og der kan skabes forudsætning for bedre trivsel for alle medlemmer af gruppen. Det kan handle om at forbedre kommunikation, skabe klarhed om grænser, roller og ansvar, ændre hierarkier og magtforhold mv. Terapien fokuserer også på at identificere og styrke de ressourcer, der er tilgængelige i gruppen, fx erfaringer med god kommunikation eller et støttende netværk, der yder omsorg for hinanden.
Hvordan foregår systemisk terapi?
Systemisk terapi er en samtalebaseret terapiform, hvor terapeuten arbejder med den gruppe, som terapien fokuserer på. Dette kan foregå som individuel terapi, men ofte vil terapeuten arbejde med familier, par og i nogle tilfælde andre sociale grupper afhængig af problematikken.
I stedet for at søge efter årsagen til et problem i den enkelte persons individuelle perspektiv og baggrund undersøger terapien de gensidige påvirkninger mellem medlemmerne af systemet. Terapeuten faciliterer dialog og fælles refleksion, hvor alle involverede har mulighed for at udtrykke deres tanker og følelser.
Interventioner i systemisk terapi kan inkludere genogrammer (familietræ-diagram), cirkulære spørgsmål, reframing af problemet, famlieopstilling mv. Klienten og/eller familien kan også få opgaver eller øvelser, som skal gennemføres uden for terapisessionerne.
Hvornår anvendes systemisk terapi?
Systemisk psykoterapi anvendes i forhold til problematikker som for eksempel:
- Familieproblemer: Konflikter, kommunikationsvanskeligheder, forældre-barn-relationer osv.
- Parforholdsproblemer: Kommunikationsproblemer, utroskab, roller og forventninger i parforhold osv.
- Børn og unges udfordringer: Adfærdsproblemer, skolevanskeligheder, teenagekonflikter, spiseforstyrrelser, depression og angst, problemer med identitetsdannelse osv.
Individuelle psykologiske udfordringer: Stress, angst, depression, lavt selvværd, traumer, afhængighed, spiseforstyrrelser osv. - Arbejdsrelaterede problemer: Konflikter på arbejdspladsen, ledelses- og medarbejderrelationer, stress og burnout osv.
Hvad er virkningen af systemisk terapi?
Der er gennem mange år blevet gennemført forskning, der undersøger virkningen af systemiske terapiformer. Det er gennemgående i disse studier, at systemisk terapi blandt andet har gavnlig effekt i forhold til familier, børn og unge, samt voksne i individuel terapi. For de voksne peger forskningen for eksempel på, at personer, der modtager systemisk terapi, klarer sig bedre på både kort og lang sigt end personer, der ikke modtager et terapeutisk tilbud. På kort sigt er systemisk terapi også mere effektiv end et ikke-terapeutisk behandlingstilbud og lige så effektiv som andre former for psykoterapi. Dette gælder blandt andet for affektive lidelser, spiseforstyrrelser, misbrugsproblematikker mv. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan og hvem systemisk terapi gavner på grund af den store variation i tilgange og målgrupper.
Kritikere af systemisk terapi gør opmærksom på, at vigtige forhold i klientens fortid kan blive overset, når fokus primært er på gruppedynamikker.
Kilder
- Alberdi F, Rosenbaum B, Sørensen P (red): Moderne Psykoterapi. Teorier og metoder. Hans Reitzels Forlag. 2015.
- Georgievska S, Josifovska SN: A systemic Family Approach in Working with Child Victims of Violence. Annual of the Faculty of Philosophy in Skopje, 76, 1, 657–670. 2023.
- Hougaard E, Østergård OK: Kort og godt om psykoterapi. Dansk Psykologisk Forslag. 2021.
- Hougaard E: Psykoterapi. Teori og Forskning. Dansk Psykologisk Forlag (3. udg.). 2019.
- Møhl B, Kjølbye M: Psykoterapiens ABC. Psykiatrifondens Forlag. 2013.
- Pinquart M, Oslejsek B, Teubert D: Efficacy of systemic therapy on adults with mental disorders: A meta-analysis. Psychotherapy Research, 26, 2, 241-57. 2016
- Schneider KJ, Krug OT: Existenial-Humanistic Therapy. American Psychological Association. 2010.
- von Sydow K, Beher S, Schweitzer J, Retzlaff R: The efficacy of systemic therapy with adult patients: a meta-content analysis of 38 randomized controlled trials. Family Process, 49, 4, 457-85. 2010.
Eksempler på systemiske terapiformer
Her er en liste over nogle af de former for terapi, der hører under den systemiske tradition:
• Konstruktivistisk terapi
• Løsningsfokuseret terapi
• Multisystemisk terapi
• Narrativ terapi
• Strategisk familieterapi
• Strukturel familieterapi
Denne liste er ikke udtømmende, da der kan være flere tilgange inden for systemisk terapi. Der er visse overlap mellem nogle af disse terapiformer.
Hvad skriver andre
Tryk på linkene og læs hvordan andre beskriver systemisk terapi: