Narrativ terapi

Hvad er narrativ terapi?

Narrativ psykoterapi er en terapeutisk tilgang, der fokuserer på at hjælpe klienter med at forstå og ændre de fortællinger, de skaber om sig selv og deres liv. Narrativ terapi er baseret på ideen om, at vores identitet og selvopfattelse er formet gennem de historier, vi fortæller om vores erfaringer, og hvordan vi fortolker dem i en social og kulturel kontekst. Gennem narrativ terapi får klienten mulighed for at genfortælle sin historie på en måde, som flytter fokus fra problemer og begrænsninger, og som er i bedre overensstemmelse med klientens værdier og styrker og ønsker til sit liv.

Baggrund

Narrativ terapi blev udviklet af Michael White og David Epston fra New Zealand i 1980’erne. Narrativ terapi bygger på konstruktivistisk teori, der ser vores forståelse af virkeligheden som skabt gennem interaktioner og de fortællinger, vi skaber om vores liv. Terapiformen trækker også på socialkonstruktionisme, der understreger, hvordan sociale og kulturelle kontekster former vores identitet og forståelse, og på postmoderne filosofi, der udfordrer idéen om én objektiv sandhed og i stedet anerkender, at der findes mangfoldige perspektiver. Endelig inddrager narrativ terapi systemisk teori, som fokuserer på betydningen af relationer og sociale strukturer for vores selvopfattelse og udfordringer.

Fremgangsmåde

Mange mennesker oplever, at deres liv domineres af problematiske historier, som begrænser deres handlefrihed. Narrativ terapi søger at “dekonstruere” disse fortællinger ved at undersøge deres oprindelse, gyldighed og påvirkning. Terapeuten betragter klienten som ekspert i sit eget liv og deltager som en medrejsende i udforskningen af klientens historier. Terapeutens rolle er at støtte klienten i at udforske og genfortolke deres historier, ikke at diktere løsninger. Man kan sige, at terapeuten er ”decentreret”, mens klientens viden og erfaringer er i centrum.

En vigtig teknik, som anvendes i narrativ terapi er eksternalisering, hvor problemet adskilles fra klienten, som derved får bedre mulighed for at arbejde med uden at føle sig defineret af det. Dekonstruktion af dominerende fortællinger giver plads til ny forståelse og en alternativ fortælling.

En del af processen er, at problemet adskilles fra personen gennem eksternalisering. I stedet for at sige “Jeg er angst,” kan klienten lære at sige “Angsten påvirker mig.” Dette skaber afstand til problemet og giver klienten mulighed for at arbejde på det uden at føle sig defineret af det. Processen handler også om at undersøge sociale, kulturelle og historiske faktorer, der påvirker klientens fortælling, og derved forstå klientens oplevelser i deres bredere sammenhæng. Dekonstruktion af dominerende fortællinger giver plads til nye forståelser og alternative fortællinger. Terapeuten hjælper også klienten med at finde undtagelser, ressourcer og styrker, der tidligere er blevet overset, og som kan udfordre et dominerende, negativt narrativ. De er byggesten, der kan indgå i ”genforfatningen” af klientens fortælling om sig selv og sit liv. Terapeuten og klienten arbejder også sammen om at dokumentere klientens fremskridt, fordi det hjælper med at forankre den nye fortælling.

Anvendelse og virkning

Narrativ terapi er særlig nyttig i arbejdet med klienter, der er overvældede af problematiske oplevelser, tanker eller følelser og sidder fast i en negativ forståelse af sig selv. Den narrative terapis fokus på historier og mening gør den til en fleksibel tilgang, der kan tilpasses klientens særlige livssituation.

Studier viser, at narrative tilgange til psykoterapi har potentiale som behandlingsform for voksne med affektive lidelser, dvs. depression og bipolar lidelse. Narrativ terapi er dog underbelyste i forskningen indtil videre og nogle studier er af lav kvalitet. Der er behov for at undersøge virkningen yderligere for at skabe et mere solidt evidensgrundlag.