Psykoterapi genstarter livet i en bungalow på Frederiksberg
Interviewserie: På Arbejde med Psykoterapi
Dette interview er en del af interviewserien På Arbejde med Psykoterapi, hvor man møder forskellige udøvere af psykoterapi. Artikelserien udkommer i løbet af sommeren 2024 på Videnscenter for Psykoterapis hjemmeside.
Region Hovedstadens Psykiatri forgrener sig igennem hele Storkøbenhavn. Den snor sig ud ad morterringvejene og fortsætter helt op til Hundested, ligesom den rækker helt ned til Brøndby Strand. Den manifesterer sig over 50 matrikler og et utal af store og små bygninger. Sorteret under 8 psykiatriske centre, som igen er bundet sammen som ét samlet psykiatrisk hospital.
En af disse mange, mange bygninger er en mellemstor bungalow på det gamle Frederiksberg Hospital. Her har man placeret Psykoterapeutisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, hvor patienter med ikke-psykotiske lidelser behandles. Det er fx psykiske lidelser som depression, angst og personlighedsforstyrrelser som fx borderline.
I den lange korridor midt i bygningen, som forbinder lokalerne til gruppeterapi og psykolog- og psykiatersamtaler, møder man den smilende og imødekommende Sebastian Swane. Han var i sin tid en bærende kraft i opstarten af ambulatoriet, som han er leder af. Han er speciallæge i psykiatri og certificeret inden for flere psykoterapeutiske retninger.
Her fortæller han om sit arbejde.
Hvem behandler I på Psykoterapeutisk Klinik?
– Vi behandler voksne over 18 år, som primært henvises fra Region Hovedstaden. Her i afsnittet behandler vi panikangst, socialfobi, generaliseret angst, OCD, depression, evasiv – også kaldet undvigende – personlighedsforstyrrelse og borderline. Vores patienter er hverken psykotiske eller så dårlige, at de er indlagte, og de kan gå hos os ambulant.
– Det er jo enormt mange mennesker, der lider af angst og depressioner. Ca. 12-15 % af befolkningen, har en personlighedsforstyrrelse, og der er op mod 400.000, der lider af angst. Men det gode ved det er, at de fleste kan hjælpes og behandles, og hjælpen er effektiv.
Hvordan er livet med de her lidelser?
– Hvis man opfylder kriterierne for en personlighedsforstyrrelse, så har man ret svære symptomer, som påvirker ens selvværd og kan føre til mange konflikter. Man kan også have en evasiv personlighedsstruktur, hvor det er karakteristisk, at man er bange for, hvad andre tænker om én. Man vil ofte undgå sociale situationer, herunder uddannelse og arbejde, fordi man er bange for, at man bliver vurderet negativt. Man prøver måske at beskytte sig ved ikke at deltage i sociale aktiviteter, hvilket kan medføre andre lidelser som fx depression. Panikangst, som vi også behandler, kan opstå pludseligt og være meget invaliderende. Man kan fx tro, man er ved at få et hjerteanfald eller at man er ved at blive kvalt. De er meget belastende, de her lidelser.
Hvilke former for psykoterapi bruger du i dit arbejde på Psykoterapeutisk Klinik?
– Det er rigtig vigtigt for mig, at vi anvender evidensbaseret psykoterapi – altså terapiformer, hvor effekten er videnskabeligt bevist. Når det gælder personlighedsforstyrrelser, som fx borderline, benytter vi schematerapi. Schemaer er grundlæggende antagelser om én selv og verden, som føles rigtige, men er forkerte. De dannes i opvæksten på baggrund af grundlæggende behov, der ikke bliver opfyldt. Det kan fx være kærlighed, omsorg og tryghed. Der er 18 forskellige dysfunktionelle schemaer – fx et forladthedsschema eller et mindreværdsschema. Det er bl.a. disse, vi arbejder med at håndtere i schematerapi. Vi får virkelig gode resultater med denne terapiform og helt generelt har det været en kæmpe succes at implementere schematerapi, fordi det er en model, der integrerer meget af det bedste fra andre terapiformer, og som samtidig har sit helt eget touch på det, som ligger sig op ad den neurologiske forståelse, vi har af hjernen i dag.
Hvordan dannes disse schemaer?
– De opstår typisk som følge af oplevelser i barndommen, hvor ens grundlæggende behov som sagt ikke er blevet opfyldt. Der har været et fravær af tryghed, omsorg, en stabil base med forudsigelighed, spontanitet og leg. Hvis nogle eller alle af disse ting ikke bliver opfyldt, og der sker brud, som ikke er blevet helet – ja så kan man få de her grundlæggende forkerte antagelser om én selv og omverden.
Kan du nævne et eksempel på sådanne oplevelser?
– Personer med borderline personlighedsforstyrrelse kan fx have en antagelse om, at man altid bliver svigtet i sine relationer til andre. Det er noget, der kan være opstået i opvæksten, hvis fx ens forældre begynder at skændes og derefter bliver skilt. Faren forsvinder helt ud af ens liv, og man ser ham aldrig mere. Nogle år senere finder mor en ny partner, som man også knytter sig til. Men også dette forhold ender med skænderier og skilsmisse, og stedfaren forsvinder på samme måde ud af ens liv. Dette gentagne mønster er et eksempel på noget, der kan føre til, at man udvikler et forladthedsschema og et svigtschema, som udløser stærke følelser og angst for at blive svigtet igen. Senere i livet, når man indgår i et forhold, kan selv små skænderier – på grund af dette svigtschema – trigge overbevisningen om, at partneren vil forlade en. Dette kan føre til, at man selv afslutter forholdet for at beskytte sig selv mod svigt, hvilket desværre ofte gør, at det, man er bange for, bliver en selvopfyldende profeti. Det er langt fra alle med en lignende opvækst, som vil udvikle disse mønstre, men nogle vil kunne risikere at udvikle schemaer, der er baseret på deres erfaringer fra barndommen og ungdommen.
Når I har identificeret disse schemaer, hvad er så næste skridt?
– Derefter lærer vi patienterne at forstå, at når de kan se, at de har sådanne mønstre, og de forstår, hvordan disse mønstre er opstået, kan de også bedre se situationen objektivt, når de for eksempel skændes med deres partner. Vi lærer dem at se tingende fra et sundt voksent-perspektiv, hvor de ved, at de har denne her bagage med dem, og at blot fordi de er kommet op at skænde med deres partner, så betyder det ikke, at de bliver forladt – også selv om det føles sådan. Derefter giver vi dem redskaber til, hvordan de kan håndtere kriser, der kan opstå under skænderier. Så bevidstheden om disse mønstre giver indsigt og værktøjer til at håndtere dem.
Hvad med behandling af angst?
– Når det kommer til angstlidelser, er det kognitiv terapi, vi anvender mest. Vi følger en model, hvor vi først forklarer, hvad angst er, hvordan den opstår, og hvad der kan udløse den. Derefter ser vi på de fejltolkninger, patienten laver, der kan føre til angst, ligesom vi gennemgår redskaber til at identificere og omstrukturere disse fejltolkninger med henblik på at forebygge angsten. Vi træner også adfærd, der kan lære deres trusselcenter i hjerne – kaldet amygdala – ikke at reagere på situationer, der ikke er farlige. Vi arbejder også med leveregler – det vil sige regler man lever efter, og som man ofte ikke er bevidste om, men som ikke er sunde for én. Fx kunne en leveregel være, at patienten skal kunne gøre alt 100% perfekt, eller at patientens skal kunne have fuld kontrol over sine følelser.
– Introduktionen til kognitiv terapi var i sin tid en meget indsigtsfuld oplevelse for mig fordi, at den var ikke-tolkende. Det er patienten, der har svarene, og det er via spørgemetoden, at man kommer i dybden med hvad problemet er. Og man forstår at psykiske lidelser primært er fejltolkninger. Og så omstrukturerer man de her fejltolkninger til noget rationelt.
Hvordan sammensættes et behandlingsforløb hos jer?
– Behandlingen følger et pakkeforløb under Region Hovedstadens Psykiatri. Det er gruppeterapi med 10 patienter i hver gruppe a´2 timers varighed fordelt over 13 gange. Mange siger i starten: ”Uha jeg skal ikke ind og fortælle om mine problemer i en gruppe”. Men de oplever for det meste, at det er enormt trygt og rart at være i en gruppe og erfare, at andre faktisk kan have det på nøjagtig samme måde som én selv. Og at der er nogle, der kan støtte én, og som man kan tale med om éns lidelse uden at føle sig stigmatiseret eller fordømt, hvad mange desværre har oplevet i samfundet.
– Man tilbydes også medicinsk behandling, som dog er valgfrit. For nogle gange kan det være en hjælp i begyndelsen af forløbet, især hvis patienten har så voldsom angst, at det er svært at deltage i terapi. Når man har fået indsigt og værktøjer til håndtere sin angst, kan man heldigvis ofte reducere eller trappe ud af medicinen.
– Vi arbejder struktureret samtidig med, at man tilretter det efter patienternes unikke situation. Der er et pensum, de skal igennem og nogle redskaber, de skal træne og øve via hjemmeopgaver og adfærdsøvelser mellem terapierne. Det gode ved det er, at det er håndgribeligt, det er struktureret, det er logisk og rationelt. Og det bedste er, at det virker.
Du nævner vigtigheden af at anvende evidensbaserede terapiformer: Hvordan ved du, om jeres behandling virker?
– Det ved jeg, fordi vi måler det ved hjælp af et værktøj kaldet Behandlingseffekt, som vi anvender her i Region Hovedstadens Psykiatri. Når patienterne starter et forløb hos os, får de et skema vedrørende deres symptomer, som de skal udfylde enten her eller derhjemme. Når de afslutter et forløb hos os, får de det samme skema, som de igen skal udfylde. På den måde kan vi se, om vores intervention har haft en effekt. Vi følger også op løbende for at se, om der er behov for justeringer undervejs.
Nogle har kritiseret kognitiv terapi for at være for overfladisk uden at gå i dybden med problemet. Hvad siger du til det?
– Jeg mener, at det er en forkert kritik. Når vi behandler for eksempel panikangst med kognitiv terapi, går vi ikke ned i de her schemaer, fordi det oftest ikke er nødvendigt. Men hvis vi opdager, at der ligger dybere problemer til grund for panikangsten – at der faktisk er nogle dybere personlighedsmæssige sår, som påvirker patienten – så er vi nødt til at undersøge og behandle det nærmere. Men ligesom du ikke behøver at få en bredspektret antibiotikakur for en simpel halsinfektion, behøver vi heller ikke at bruge alle mulige terapier, hvis du så at sige ”bare” har fået panikangst for nylig. Vi kan hurtigt håndtere det med de værktøjer, vi har inden for kognitiv terapi, i stedet for at skulle gennemgå hele din barndom i detaljer. Hvorfor skulle vi det, hvis det ikke er nødvendigt? Det kan faktisk gøre det hele værre.
Hvad er det vigtigste, man skal kunne for at lave dit arbejde?
– Jeg mener, at der er flere vigtige ting, man skal kunne. For det første skal man jo have styr på sin faglighed og være certificeret i de relevante terapiformer. Derudover mener jeg, at det er helt afgørende, at man tør åbne sig for at få sit arbejde med patienterne evalueret for at kunne lære af både sine succeser og sine fejl. Det betyder konkret, at man skal være villig til regelmæssigt at modtage feedback fra patienterne og til at arbejde databaseret. Jeg mener også, det er vigtigt at være åben for andre evidensbaserede terapiformer inden for psykoterapi, end den man selv foretrækker. Selvom jeg arbejder med schematerapi, betyder det ikke, at det er den eneste effektive metode. Der er meget at lære fra andre evidensbasserede terapiformer, og jo mere man uddanner sig og holder sig opdateret inden for terapi og de nyeste metoder, jo bedre. Man bør også have en supervisor, man regelmæssigt konsulterer, ligesom det er vigtigt at træne og se videoer af sig selv for at undgå at falde tilbage i gamle uhensigtsmæssige mønstre. Man bør også selv have været i terapi. Men frem for alt mener jeg, det er helt afgørende, at man har passion for sit arbejde. I min branche skal man være drevet af at ville forstå og hjælpe mennesker, der har brug for hjælp.
Du nævner, at man selv skal have været i terapi. Hvorfor det?
– Det er vigtigt, fordi det giver indsigt i ens egne mønstre og sårbarheder, hvor man kan blive udfordret og trigget af en patient. Det er vigtigt at vide, hvordan man kan håndtere disse udfordringer.
Du er jo uddannet psykiater. Hvordan tror du, at din lægefaglige baggrund påvirker dit arbejde med psykoterapi?
– Psykiatri er et lægefagligt speciale, hvor man gennemgår en uddannelse på 13-14 år for at blive psykiater. Som læge er man trænet i at evaluere, om behandlingsmetoder er effektive. Dette gælder både ved brug af medicin og psykoterapi. Min tilgang til monitorering og databaseret praksis stammer sandsynligvis fra denne videnskabelige tilgang, som er grundlæggende for lægefaget.
Hvad er en god arbejdsdag for dig?
– En virkelig god arbejdsdag for mig er at komme herind på afdelingen, møde mine fantastiske kolleger, der spænder over mange forskellige fagområder såsom psykologer, sygeplejersker fysioterapeuter, og som alle også har en passion for deres arbejde. Det er inspirerende at høre om deres succeser og de ting, de har arbejdet med, som er gået godt. Det er også fantastisk at se vores positive resultater i de afsluttende skemaer i Behandlingseffekt og på den måde at få vished for, at vores indsats har virket. Men det allerbedste er, når jeg har patienter, der kommer og fortæller mig, at de har fået livet tilbage. Man kan jo mærke det på patienterne. Jeg elsker at hjælpe mennesker, fordi jeg kan se, at vi kan gøre noget for dem. Jeg kan næste ikke vente med at komme i gang med det. Så at høre dem fortælle og at mærke deres glæde – det er den ultimative belønning.
Sebastian Swane i sit kontor på Psykoterapeutisk Klinik.
Sebastian Swane
Afsnitsledende overlæge på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.
Speciallæge i psykiatri
Specialist og supervisor i kognitiv terapi
Internationalt certificeret schemateraeput, supervisor og underviser
Certificeret i dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringsbaseret terapi og prolonged exposure-terapi
Sebastian er desuden forfatter og medforfatter på en række bøger om psykoterapi. Blandt andet bogen Uden Angst, som netop er udkommet, og som han har skrevet sammen med videnskabsjournalist Frederik Dirks Gottlieb, der har været i terapi hos Sebastian for sin angstlidelse. I bogen følger man Frederik Dirks Gottlieb som patient hos Sebastian, hvor han modtager schematerapi og kognitiv adfærdsterapi.
Ved siden af sit virke i Psykoterapeutisk Klinik driver Sebastian Swane også privat psykoterapeutisk praksis.
Udover lægevidenskaben og psykoterapi har Sebastian en stor passion for musik. Han er uddannet i musikvidenskab ligesom han er uddannet i sang fra konservatoriet. Han er desuden uddannet operasanger fra Royal College Operaschool i London, og har efterfølgende haft en karriere som solist på Sydneyoperaen i Australien.
Fotografier fra Sebastians opslagstavle.
Øverst: Sebastian med grundlægeren af kognitiv adfærdsterapi Aaron T. Beck.
Nederst: Sebastian med grundlæggeren af schematerapi Dr. Jeffrey Young
FAKTA: Psykoterapeutisk Klinik
Psykoterapeutisk Klinik er en del af Psykiatrisk Center København (som er en del af Region Hovedstadens Psykiatri). I klinikken behandles ikke-psykotiske psykiske lidelser ambulant af læger, sygeplejersker, psykologer, og fysioterapeut.
Voksne fra 18 år kan henvises til Psykoterapeutisk Klinik fx af egen læge. Lægen henviser til Center for Visitation og Diagnostik (CVD), der fordeler henviste personer til det rette behandlingstilbud i regionen under hensyntagen til personernes bopæl og klinikkernes specialer.
På baggrund af den indledende vurdering får personen et behandlingstilbud. Dette kaldes en behandlingspakke, hvilket vil sige, at det fra starten aftales, hvor langvarigt forløbet er, og hvad det indeholder ud over psykoterapi. Læs mere på Psykoterapeutisk Kliniks egen hjemmeside: