Mobil mental sundhed?

Tusindvis af mental sundhedsapps er tilgængelige, men kun få er officielt blåstemplet af sundhedsmyndighederne, skriver Dagbladet Politiken. Så hvad er op og ned, og hvordan skal man som behandler navigere i dette brogede landskab?

I en verden hvor digitaliseringen stormer frem, er hjælpen til mental sundhed nu efter sigende kun et klik væk. Søger man på søvnbesvær, stress eller lignende i App Store eller Google Play, findes der over 10.000 apps. Disse spænder fra meditation til råd for alvorlige psykiske lidelser. Men hvad virker, og hvad er det værre humbug? Og hvordan navigerer man som behandler i dette brogede landskab, og har man overhovedet nogen mulighed for at rådgive sin klienter eller patienter, når de spørger om den ene eller anden app?

Det er gode spørgsmål at stille sig selv, for det konstant voksende udvalg har nemlig den konsekvens at markedet er en ureguleret jungle, hvor enhver kan lave en app. Det siger Marie Paldam Folker, der leder Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark til Dagbladet Politiken.

Gå til artikel i Politiken (bag betalingsmur)

Og det er ifølge eksperten et stort problem, for kvaliteten af de mange forskellige sundhedsapps kan være meget svingende:

»Man risikerer at downloade apps, der kommer med skadelige råd om f. eks. indtag af alkohol til beroligelse ved psykisk lidelse. Eller apps, der fejldiagnosticerer en psykisk lidelse hos brugeren”, siger hun til Politiken.

Til at guide brugere har Center for Digital Psykiatri skabt et bibliotek på Mindapps.dk med godkendte apps. Disse apps er validerede baseret på beskyttelse af data, brugervenlighed, og evidensbaserede metoder. Indtil videre indeholder biblioteket 14 apps, og flere er på vej.

Marie Paldam Folker understreger overfor Politiken, at mens kvalitetsapps kan være et fremragende supplement til traditionel behandling, er det afgørende at vælge dem med omtanke for at undgå potentielle farer.

Gå til Mindapps.dk

Andre nyheder

Nektarfonden støtter forskningsprojekter, der kan fremme, udvikle og styrke psykoterapien i Danmark....
Dette systematiske litteraturreview gennemgår 20 kvalitative og kvantitative studier om trans- og nonbinære personers erfaring med psykoterapi....
Selvom psykoterapi generelt anses for at være sikker, kan nogle patienter opleve forværring af symptomer, følelsesmæssigt ubehag eller andre uventede negative effekter, viser forskning beskrevet...

Få viden og inspiration

Videnscenter for Psykoterapi leverer uafhængig viden fra forskningen og fra det professionelle arbejde med psykoterapi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret om psykoterapi til glæde for enten dig selv eller dem du skal hjælpe.