Psykoterapi rettet mod følelser – ikke mod diagnoser

I slutningen af 00’erne, mens Nina Reinholt arbejdede på et psykoterapeutisk ambulatorium i København, blev hun mødt af en udfordring: Mange patienter kæmpede med flere psykiatriske problemstillinger på samme tid. Det gjorde det svært at tilpasse de eksisterende behandlingsforløb med kognitiv adfærdsterapi (KAT) til denne gruppe.

Behandlingsforløbene var nemlig målrettet én diagnose ad gangen. Det skyldes at de behandlingsmanualer, som anvendes i psykiatrien, er rettet mod problematikker, som er karakteristiske for den givne lidelse.

Det betød, at en patient først blev behandlet for eksempelvis depression, og senere for en anden lidelse som OCD. Det fungerede ofte ikke så godt for de mange patienter med flere lidelser.

Derfor gik Nina og hendes kolleger på jagt efter en metode, som var mindre afhængig af specifikke diagnoser. Målet var at tilbyde alle patienter en nemmere vej til behandling, uanset hvor mange eller hvilke diagnoser de havde. Valget faldt på Unified Protocol – en transdiagnostisk metode udviklet af David Barlow fra Boston University. Han er en af de mest indflydelsesrige psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi til angstlidelser, og arbejder ud fra en forståelse af, at forskellige lidelser har mange ligheder, fortæller Nina:

”Vi kunne se, at Unified Protocol både havde et solidt teoretisk og empirisk grundlag og kunne anvendes på tværs af en række forskellige emotionelle lidelser”

I et forskningsprojekt med professor Sidse Arnfred i spidsen viste det sig da også, at patienterne i psykiatrierne i Region Sjælland, Region Midt og Region Hovedstaden, der fik tilbudt behandling ud fra Unified Protocol-metoden i gruppe, nu fik gavn af behandlingen, selvom de havde forskellige diagnoser.

Et spadestik dybere

Det, der adskiller Unified Protocol fra de diagnosespecifikke behandlingsforløb med psykoterapi i psykiatrien er, at symptomerne ikke bliver styrende for behandlingen. Det er i højre grad de dysregulerede følelser, der lægger kimen til symptomerne, man fokuserer på, siger Nina Reinholt:

“Når vi arbejder på tværs af diagnoser, går vi et spadestik dybere og ser på de underliggende processer, der er ens på tværs af diagnoserne. Det vil så igen sige, at det ikke er afgørende om du har angst, depression eller begge dele. Det afgørende er, at du har problemer med at regulere dine følelser på en hjælpsom måde. Det er dét, du går i behandling for – ikke specifikt for angst og depression. Du går i terapi for at lære at blive fortrolig med dine følelser, så de ikke står i vejen for dig.”

En stor dansk undersøgelse med 291 patienter fra tre regioner, har vist at Unified Protocol har lige så gode resultater som diagnosespecifik KAT, når man ser på symptomer og trivsel, når behandlingen er slut. Samtidig giver Unified Protocal mulighed for at tilbyde behandling til patienter, som ikke passer så godt til de almindelige behandlingsforløb. Derfor er metoden nu er fuldt implementeret i de psykoterapeutiske ambulante enheder i Psykiatrien Region Sjælland, hvor Nina Reinholt arbejder i dag. Her modtager patienter med forskellige emotionelle lidelser et pakkeforløb med gruppeterapi med otte faste moduler, som tilsammen hjælper dem med øge deres tolerance over for de stærke følelser, som belaster dem. Igennem de otte moduler bliver patienterne introduceret til fem kernefærdigheder, der skal hjælpe dem med at reagere mere hensigtsmæssigt på de stærke følelser, fx mindful opmærksomhed på følelser, kognitiv fleksibilitet, og eksponering for stærke følelser.

Det kan lyde som et opgør med hele diagnosetanken, men det er et for stort ord at bruge, siger Nina Reinholt:

“Vi kalder det stadig transdiagnostisk, fordi vi forholder os til diagnoserne. Men man kan sige, at det er en mere medmenneskelig tilgang til behandlingen, fordi det handler om de følelser, man oplever, som kan være en hindring i en ens liv – noget som vi alle kan have flere eller færre problemer med. Den nye udvikling inden for psykiatri foreslår, at man går væk fra at tænke diagnoser som enheder med særlige kategorier og særlige kendetegn til at se psykiske lidelser på nogle forskellige dimensioner, hvor man kan indplaceres på alt efter i hvilken grad, man har problemer.”

Ud over at levere en brugbar model for en samlet behandling af patienter med flere forskellige diagnoser, ser Nina Reinholt også flere muligheder i metoden:

“En vigtig pointe er, at Unified Protocol også kan fange de tilstande, hvor man ikke opfylder kriterierne for en diagnose, men hvor man i en periode føler sig meget trist eller måske isolerer sig og har svært ved at komme ud af tilstanden. Selvom det ikke nødvendigvis opfylder kriterierne til en depression, kan det stadig være en hindring i ens liv. Med fokus på håndtering af følelser, betyder det, at vi ikke behøver at stille en diagnose, før man kan få evidens-baseret hjælp. Som kliniker kan jeg godt lide, at vi ikke behøver at sygeliggøre vores patienter. Vi kan i stedet spørge: ‘Har du et ønske om at kunne håndtere dine følelser bedre, så de ikke kommer til at stå i vejen for dig?'”

Manual skal udbrede Unified Protocol til flere terapeuter

Efter den vellykkede implementering i Region Sjælland har Nina Reinholt og hendes kolleger en vision om at få Unified Protocol-metoden bredt endnu mere ud på landsplan og i privat praksis. På tegnebrættet er et nordisk institut for videreuddannelse af terapeuter i metoden, som de vil udvikle i samarbejde med Center for Anxiety and Related Disorders fra Boston Universitet, der er epicenteret for udviklingen af Unified Protocol.

Manual, der skal hjælpe andre terapeuter med at indføre metoden i deres arbejde, er til gengæld ikke længere på tegnebrættet, men printet på papir og til rådighed for fagpersoner:

”Manualen skal gøre det muligt for fagpersoner, som ikke nødvendigvis arbejder i psykiatrien, at anvende Unified Protocol. Det kan være privatpraktiserende psykologer, psykiatere eller psykoterapeuter – alle der har med mennesker med emotionelle lidelser at gøre i en eller anden form”

Manualen er netop udkommet på Syddansk Universitetsforlag, hvor man også kan købe en arbejdsbog til grupper, der indeholder klientrettet information om behandlingen og forskellige arbejdsmetoder. Nina Reinholt håber, at manualen og arbejdsbogen vil betyde, at flere psykoterapeuter får glæde af at anvende metoden i deres arbejde.