Psykoterapi til LGBTQ+-personer kan hjælpe på oplevet stigmatisering og minoritetsstress

Artiklen "State of the Science: LGBTQ-Affirmative Psychotherapy" af Julian Burger og John E. Pachankis, giver et overblik over forskningen om psykoterapi målrettet personer, der tilhører seksuelle minorieter og kønsminoriteter.

 

Artikel: State of the Science: LGBTQ-Affirmative Psychotherapy.
Forfattere: Burger J, Pachankis, J E:
Tidskrift: Behavior Therapy,
Årstal og udgivelse: 2024, 55(6), 1318-1334.
Gå til artikel

Artiklen „State of the Science: LGBTQ-Affirmative Psychotherapy‟ af Julian Burger og John E. Pachankis, publiceret i Behavior Therapy, giver et overblik over forskningen om psykoterapi målrettet personer, der tilhører seksuelle minorieter og kønsminoriteter (SGM, en forkortelse for sexual and gender minorities). Artiklen beskriver de unikke udfordringer, som SGM-personer står overfor i relation til mental sundhed. Disse grupper oplever generelt højere forekomst af psykiske lidelser som depression, angst og andre relaterede problematikker, hvilket ofte skyldes stigmatisering og minoritetsstress. Psykoterapi målrettet SGM-personer adresserer disse problemstillinger ved at validere og støtte LGBTQ+-identiteter. De seneste to årtier har set en betydelig udvikling af retningslinjer og behandlingsprotokoller, som forskning viser har positive effekter på tværs af SGM-grupper, kontekster og terapeutiske tilbud.

En central tilgang inden for denne terapi er kognitiv adfærdsterapi (KAT). Forfatterne peger på, at styrken ved KAT ligger i metodens fokus på at identificere sociale strukturer som kilder til stress fremfor at placere ansvaret hos individet. Ved hjælp af KAT kan klienter bearbejde internaliseret stigmatisering og støtte deres evne til at håndtere udfordringer, hvilket bidrager til øget selvtillid og selvstændighed i dagligdagen.

Artiklen fremhæver betydningen af at validere oplevelser af minoritetsstress, anerkende intersektionelle identiteter og inddrage ressourcer fra LGBTQ+-miljøer som centrale elementer i evidensbaserede behandlinger. KAT-baserede metoder kan bringe disse i anvendelse ved at hjælpe klienter med at forstå, hvordan minoritetsstress påvirker deres tanke- og adfærdsmønstre, styrke klientens kognitive fleksibilitet og selvforståelse.

Forfatterne understreger behovet for yderligere studier, der kan undersøge hvilke mekanismer, der får terapien til at virke, optimere implementeringen af behandlingsprotokoller og undersøge, hvordan terapien bedst tilpasses forskellige klientkarakteristika og kontekster.

Forskningshighlight

Forskningshighlight er en opsummering af udvalgte forskningsartikler, der beskæftiger sig med psykoterapi. Vi giver en kort beskrivelse af formål, metode og resultater og deler linket til artiklen, hvis man vil læse mere. Vi præsenterer så vidt muligt oversigtsartikler, der er baseret på flere studier og giver et bredt indblik i et bestemt forskningsområde.

Andre nyheder

Nektarfonden støtter forskningsprojekter, der kan fremme, udvikle og styrke psykoterapien i Danmark....
Dette systematiske litteraturreview gennemgår 20 kvalitative og kvantitative studier om trans- og nonbinære personers erfaring med psykoterapi....
Selvom psykoterapi generelt anses for at være sikker, kan nogle patienter opleve forværring af symptomer, følelsesmæssigt ubehag eller andre uventede negative effekter, viser forskning beskrevet...

Få viden og inspiration

Videnscenter for Psykoterapi leverer uafhængig viden fra forskningen og fra det professionelle arbejde med psykoterapi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret om psykoterapi til glæde for enten dig selv eller dem du skal hjælpe.