Det relationelle rum

Det relationelle rum

Udgivet 29. august 2024, af Helle Max Martin

Relationen mellem klient og terapeut er grundlaget for deres samarbejde i terapien. Vi opsummerer her, hvad udvalgte forskningsartikler fortæller om relationens betydning i det terapeutiske rum. Se kilderne nedenfor.

Det terapeutiske rum er ikke blot det fysiske lokale, hvor terapien foregår, men også et relationelt rum. For at terapien skal fungere, skal Samspillet mellem klienten og terapeuten bygger på en tillidsfuld relation og at begge parter udfylder deres rolle i terapien.

Roller i terapien

Terapi bygger på et samspil mellem to parter – klient(er) og terapeut(er). I modsætningen til almindelige sociale situationer har hver part en bestemt rolle, som de skal opfylde for at terapien kan finde sted.

Klientens rolle

Klientens rolle er at være åben og ærlig og dele sine psykiske problemer, sin historie og sine følelsesmæssige oplevelser med terapeuten. For at få gavn af terapien skal klienten også være indstillet på at udfordre og ændre på sine opfattelser, tanker, følelser og adfærd, selv om det kan være svært og smertefuldt.

Terapeutens rolle

Terapeutens rolle er at hjælpe klienten igennem den terapeutiske proces ved at anvende sine faglige færdigheder og værktøjer og en bestemt metode. Terapeuten har også et ansvar for at skabe det støttende miljø, der kan hjælpe klienten til psykisk forandring. Det handler både om at tilbyde et uforstyrret og sikkert sted til samtalen, at stille sig til rådighed med empati og accept, og om at være professionel og følge lovgivning og etiske regler for terapeutisk praksis.

Klar kommunikation er en forudsætning

Samspillet mellem klient og terapeut og klientens mulighed for at opfylde sin rolle kræver, at terapeuten informerer klart om, hvad der skal ske og hvordan og kommunikerer klart og respektfuldt.

Information giver tryghed

Det giver tryghed, når klienten ved, hvad der skal ske. Terapeuten bør fra starten sikre, at klienten er informeret om, hvad terapeutens metode indebærer, og hvad han eller hun kan forvente af interaktionen med terapeuten, øvelser og hjemmeopgaver. Nogle terapiformer følger en relativt fastlagt fremgangsmåde, fx kognitiv terapi, og i så fald kan en plan præsenteres på forhånd. Ved andre terapiformer vil terapien tilpasses til klientens behov undervejs, og i de tilfælde vil det ikke være muligt at aftale trinene i terapien på forhånd. Dette bør også kommunikeres til klienten.

Klienten bør ligeledes informeres om de praktiske forhold for terapien, dvs. tid og sted, betaling, afbud og ændringer samt muligheder for kontakt udenfor terapitimen.

Verbal og nonverbal kommunikation

Terapeuten bør også være yderst opmærksom på sit sprogbrug, mimik og kropssprog. Generelt er det vigtigt at kommunikere klart og respektfuldt og sørge for overensstemmelse mellem verbal og nonverbal kommunikation. Det kan være ekstra vigtigt for terapeuten at være opmærksom på sit sprogbrug, når klienten fx befinder sig i en socialt udsat position eller har erfaring med stigmatisering eller diskrimination.

Den terapeutiske alliance

Den grundlæggende information om terapiforløbet og kommunikationen mellem klienten og terapeuten er afgørende for den terapeutiske alliance. Den terapeutiske alliance er altafgørende i det relationelle rum. Begrebet betegner en fælles enighed om målet med terapien (det vi skal opnå), hvad samarbejdet indebærer (hvordan vi når frem til målet) samt den følelsesmæssige og kognitive kontakt mellem klient og terapeut (hvordan vi har det med hinanden undervejs).

Respekt, empati og nærvær

For at skabe en god kontakt til klienten skal terapeuten udvise respekt, empati og det som den amerikanske psykolog Carl Rogers, kaldte for ubetinget positiv anerkendelse. Det betyder at terapeuten udviser en dyb forståelse og indlevelse i klientens følelser og oplevelser uden at dømme eller vurdere, om de er rimelige eller relevante.

Terapeuten skal også være til stede på en autentisk og nærværende måde, så klienten føler sig oprigtigt set og hørt. Det er samtidig terapeutens ansvar at være opmærksom på de ubevidste og bevidste interaktioner og mønstre, der kan opstå mellem klienten og terapeuten. Det kan handle om overføring (hvor klienten projicerer følelser og oplevelser fra tidligere relationer på terapeuten) og modoverføring (terapeutens egne følelser og reaktioner på klienten). Begge parters følelsesmæssige tilstande påvirker og formes af det relationelle rum. Terapeutens evne til at forstå og regulere sine egne og klientens følelser er vigtig for den terapeutiske alliance og en forudsætning for klientens dybe udforskning af sine psykiske problemer.
En stærk terapeutisk alliance hjælper med at fremme klientens engagement og motivation i terapien og er en forudsætning for gode terapeutiske resultater.

Det relationelle rum i digital terapi

Muligheder for online-terapi er blevet meget mere udbredt efter Covid 19-pandemien. Hvor der tidligere var en forståelse af, at det var afgørende at sidde fysisk sammen, har terapeuter og klienter oplevet, at der også er fordele ved at mødes online. Den helt oplagte gevinst er fleksibilitet i forhold til tid og sted. Det har dog også betydning for det relationelle rum, når man mødes på skærmen. Flere studier har fundet, at den terapeutiske alliance sagtens kan etableres, selvom man ikke sidder i samme rum. Dog viser studierne også, at det digitale rum skaber andre betingelser for interaktionen og stiller andre krav til terapeuten, end det fysiske møde gør. Terapeuter fortæller, at de er ekstra opmærksomme på, hvordan de skaber øjenkontakt med klienten eller giver plads til, at begge parter kan vende blikket væk. De er opmærksomme på, hvordan de kan give plads til stilhed og refleksion, uden at det virker ubehageligt på klienten. De gør sig umage for at aflæse klientens non-verbale signaler, fordi de ikke er lige så let tilgængelige i det virtuelle rum som i det fysiske rum. Ved online gruppeterapi har terapeuten en særlig opgave med at skabe et tilhørsforhold og en naturlig interaktion mellem deltagerne.

Nogle terapeuter problematiserer, at onlineterapi kan give dem en usikkerhed i forhold til, hvor klienten efterlades efter terapien, og peger på, at denne form for terapi giver begrænsede muligheder for risikohåndtering, fx i forhold til klienter som føler sig særligt sårbare eller udsatte.
Det relationelle rum er afgørende for terapien
Uanset om terapien foregår online eller med fysisk tilstedeværelse, så er det relationelle rum afgørende for, hvordan den terapeutiske proces kan udfolde sig. Det skaber det terapeutiske rum sammen med det fysiske lokale, som danner rammen om samtalen.

Læs mere:

Det fysiske rum

Kilder:

Garcia E, Di Paolo EA, De Jaegher H: Embodiment in online psychotherapy: A qualitative study. Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, 95, 191–211, 2022.  (klik her)

Hougaard E:  Psykoterapi. Teori og forskning. 3. udgave. Dansk Psykologisk Forlag.

Lavik KO, Frøysa H, Brattebø KF, McLeod J, Moltu C: The first sessions of psychotherapy: A qualitative meta-analysis of alliance formation processes. Journal of Psychotherapy Integration, 28(3), 348–366. 2018.

Leuchtenberg S, Gromer D, Käthner I: Videoconferencing versus face-to-face psychotherapy: Insights from patients and psychotherapists about comparability of therapeutic alliance, empathy and treatment characteristics. Counselling & Psychother Research, 23, 2, 389–403. 2023. (klik her)

Mercadal RJ, Cabré V: Therapeutic Alliance in Online and Face-to-face Psychological Treatment: Comparative Study. JMIR Mental Health, 9, 5. 2022. (Klik her)

Seuling PD, Fendel JC, Schmidt S: Therapeutic alliance in videoconferencing psychotherapy compared to psychotherapy in person: A systematic review and meta-analysis. Journal of Telemedicine and Telecare. 2023.

Andrews K, Ross D, Maroney T: Online Group Psychotherapy: A Systematic Review. Community Mental Health Journal. 2024. (Klik her)

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.