Adgang til terapi og anden hjælp
Der er forskellige muligheder for at få adgang til terapi og anden hjælp for mennesker med psykiske problemer i Danmark. Der findes offentlige tilbud, som er forankret i psykiatrien eller kommunerne. Der findes også privatpraktiserende psykologer, psykiatere og psykoterapeuter, og endelig findes der en række organisationer, som tilbyder rådgivning og terapi.
Den rette hjælp afhænger af de psykiske problemers karakter og hvor alvorlige og akutte de er. Nedenfor kan du få du et overblik over, hvordan mennesker med psykiske problemer kan få adgang til terapi og anden hjælp via landsdækkende tilbud i Danmark. Du kan både læse om, hvordan mennesker med psykiske problemer kan få hjælp via det offentlige, hjælp via privat praksis og hjælp via organisationer.
Oversigten er både til dig, der er fagperson, og skal hjælpe en patient eller klient videre til anden hjælp. Oversigten er også til dig, der selv har psykiske problemer, 0g gerne vil se, hvilke muligheder for at få adgang til terapi og anden hjælp, du har.