Adgang til hjælp via privat praksis

Adgang til hjælp via privat praksis

Mennesker med psykiske problemer kan få adgang til hjælp i privat praksis hos privatpraktiserende psykologer, psykoterapeuter og psykiatere. De privatpraktiserende tilbud kan kræve henvisning og/eller indebære egenbetaling.

Psykolog

På Dansk Psykologforenings hjemmeside psykologeridanmark.dk kan du finde en oversigt over, hvordan du kan få adgang til hjælp i privat praksis hos privatpraktiserende psykologer, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening: 

Gå til www.psykologeridanmark.dk 

På listen kan du søge på fx geografisk placering, specialisering, køn, ventetid, lægehenvisning. Hver psykolog har en profil på siden, hvor man kan læse nærmere om erfaring og metoder mv.

Du kan også finde en oversigt over privatpraktiserende psykologer og psykologklinikker på sundhed.dk: 

Gå til www.sundhed.dk

Nogle psykologer og psykologklinikker modtager patienter med henvisning fra praktiserende læge. Andre tilbyder behandling uden tilskud. Klienter kan i nogle tilfælde få økonomisk tilskud via medlemskab af Sygeforsikringen Danmark eller privat forsikring. Nogle arbejdspladser har en sundhedsordning, som omfatter psykologhjælp.

Psykoterapeut

Dansk Psykoterapeutforening har en liste over psykoterapeuter MPF (dvs. medlem af Psykoterapeutforeningen), der har egen praksis. Psykoterapeuterne på listen har gennemgået en uddannelse, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Gå til www.psykoterapeutforeningen.dk

På listen kan du vælge kommune, køn og sprog og søge på terapiform og problematik. Hver psykoterapeut har en profil på siden, hvor man kan læse nærmere om erfaring og metoder mv. Der ydes ikke tilskud til behandling hos psykoterapeuter.

Psykiater

Sundhed.dk viser vej til speciallæger i psykiatri med privat praksis. Psykiatriske speciallægepraksis er en del af sundhedsvæsenets ambulante tilbud til patienter med psykiatriske lidelser. Behandling er gratis med henvisning fra praktiserende læge.

Find en psykiater: www.sundhed.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.