Kognitiv terapi

Kognitiv terapi har fokus på, hvordan vores tanker om os selv og vores omverden påvirker vores følelser og adfærd. Kognitiv terapi er en udbredt terapeutisk retning, som omfatter flere specifikke terapiformer, blandt andet kognitiv adfærdsterapi, som er meget anvendt.

Hvordan forstås psykiske problemer?

Kognitiv terapi fokuserer på sammenhængen mellem tankemønstre, følelser og adfærd. Den grundlæggende antagelse er, at psykiske problemer opstår af negative tanker om en selv eller omgivelserne. De negative tanker bygger på dybe overvisninger og er typisk formet tidligt i livet, men udtrykker en forvrænget virkelighedsopfattelse. De former vores forståelse af forskellige situationer og dermed også vores følelser, kropslige reaktioner og den måde, vi handler på i situationen. De er automatiske og dukker op igen og igen, uden at vi er fuldt bevidst om dem eller har kontrol over dem.

Hvad er formålet med kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er løsningsorienteret, og formålet er at reducere klientens psykiske symptomer. I terapien hjælpes klienten med at identificere de negative tankemønstre og erstatte dem med mere realistiske og hensigtsmæssige tanker. Terapeuten hjælper derved klienten med at opbygge strategier og færdigheder til at ændre sine følelsesmæssige reaktioner og adfærd, hvilket kan føre til forbedret mental trivsel.

Nyere former for kognitiv terapi fokuserer på at øge klientens opmærksomhed og bevidsthed om sin indre tilstand. Her er målet, at klienten kan acceptere sine tanker og følelser uden at dømme dem. Dette kan hjælpe klienten med at skabe afstand til negative tanker og at opnå større ro og accept af sig selv.

Hvordan foregår kognitiv terapi?

De fleste former for kognitiv terapi er målorienteret korttidsterapi. Det vil typisk foregå som ugentlige samtaler over et fastsat tidsrum. Der udarbejdes en individuel plan for terapien, som er baseret på klientens psykiske problemer.

I terapien lægges der vægt på nutiden. Terapeuten vil ofte undersøge, hvornår og hvordan problemet er opstået, men bearbejdningen af klientens situation tager udgangspunkt i aktuelle udfordringer.

Terapeuten er aktiv og vejledende, og anvender typisk forskellige kognitive teknikker til at hjælpe klienten med at ændre sine negative tankemønstre. Dette kan omfatte psykoedukation, sokratisk dialog og kognitiv omstrukturering. I kognitiv adfærdsterapi anvendes også adfærdseksperimenter, og der gives ofte øvelser, som klienten skal udføre mellem sessionerne (fx eksponering).

Hvornår anvendes kognitiv terapi?

Forskellige former for kognitiv terapi anvendes til behandling af en bred vifte af psykiske lidelser og problemer, herunder angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser, misbrugsproblematikker, PTSD, stress mv. Kognitive terapiformer er relevante, når klienten har behov for en løsningsorienteret indsats snarere end en dybere forståelse af årsagerne til de negative tankemønstre og adfærdsmønstre. Kognitiv terapi kan tilpasses individuelle behov og kan derfor være gavnlig for forskellige målgrupper, inkl. forskellige aldersgrupper. Kognitive terapiformer kan ligeledes anvendes både individuelt og til par og grupper.

Hvad er virkningen af kognitiv terapi?

Der er forsket meget i virkningen af kognitiv terapi, især kognitiv adfærdsterapi. Det er et gennemgående fund, at kognitiv adfærdsterapi har god effekt på en række psykiske problemer og lidelser på både kort og lang sigt. Effekten viser sig blandt i forhold til reduktion af symptomer, øget mestring og forbedring af livskvalitet samt forebyggelse af tilbagefald.

Nogle kritikere argumenterer for, at kognitiv terapi giver klienten redskaber til at håndtere psykologiske problemer, men ikke adresserer de dybere årsager til, at problemerne opstår. Andre påpeger, at den standardisering og manualisering, som er kendetegnende for tilgangen, begrænser terapeutens muligheder for at inddrage andre terapeutiske greb, som kan gavne klienten.

Kilder
  1. Alberdi F, Rosenbaum B, Sørensen P (red.): Moderne Psykoterapi. Teorier og metoder. Hans Reitzels Forlag. 2015
  2. Fordham B et al.: The evidence for cognitive behavioural therapy in any condition, population or context: a meta-review of systematic reviews and panoramic meta-analysis. Psychological Medicine, 51 (1): 21-29. 2021.
  3. Hougaard E: Psykoterapi. Teori og Forskning. Dansk Psykologisk Forlag (3. udg.). 2019.
  4. Hougaard E, Østergård OK: Kort og godt om psykoterapi. Dansk Psykologisk Forslag. 2021.
  5. Møhl B, Kjølbye M: Psykoterapiens ABC. Psykiatrifondens Forlag. 2013
  6. Oestrich I (red): Grundbog i kognitive metoder. Dansk Psykologisk Forlag. 2019.
  7. Van Dis EAM et al.: Long-term Outcomes of Cognitive Behavioral Therapy for Anxiety-Related Disorders. A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Psychiatry, 77(3): 265–273. 2020.
Eksempler på kognitive terapiformer

Der er flere former for terapi, der på forskellig vis arbejder målrettet med at identificere og håndtere klientens dysfunktionelle tankemønstre. Her er en liste over nogle af de terapiformer, der hører under den kognitive tradition:

• Acceptance and commitment therapy (ACT)
• Adfærdsaktiveringsterapi
• Compassion focused therapy (CFT)
• Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
• Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
• Metakognitiv terapi
• Mindfulness-baseret adfærdsterapi
• Rational Emotive Behavior Therapy (REBT)
• Schematerapi

Denne liste er ikke udtømmende, da der kan være forskellige varianter og tilgange inden for hver form for psykodynamisk terapi. Der er visse overlap mellem nogle af terapiformerne.

Hvad skriver andre

Tryk på linkene og læs hvordan andre beskriver kognitiv terapi:

Psykologer i Danmark

Dansk Psykoterapeutforening

Royal College of Psychiatrists

National Health Service, England (NHS)

Very Well Mind