Mentaliseringsbaseret terapi (MBT)

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en psykoterapeutisk tilgang, som har til formål at udvikle og forbedre klientens evne til mentalisering. Mentalisering er forståelsen af egen og andres adfærd ud fra mentale fænomener som tanker, følelser, ønsker og intentioner. Når man mentaliserer reflekterer man over, hvad der kan ligge bag en given adfærd. Jo dårligere mentaliseringsevne, desto mere risikerer vi at misforstå andre. Mentalisering er derfor helt central i sociale situationer.

MBT hører til blandt de psykodynamiske terapier, men inddrager også elementer fra neuropsykologi, udviklingspsykologi, tilknytningsteori og kognitiv adfærdsterapi. Metoden blev udviklet af psykiater Anthony Bateman og psykolog Peter Fonagy i 1990’erne. Den var oprindeligt målrettet behandlingen af personlighedsforstyrrelser, især borderline personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, borderlinetype (BPD)), som blandt andet er kendetegnet ved begrænset mentaliseringsevne.

Terapien er struktureret og direkte rettet mod at forstærke klientens evne til at mentalisere. Der er derfor fokus på at forstå de mentale processer hos klienten, der skaber bestemte følelser, tanker og handlinger. Dette opnås gennem teknikker som refleksion over indre tilstande og udvikling af affektbevidsthed, dvs. evnen til at opfatte, tolerere og reflektere over egne følelser. Terapeuten arbejder særligt med situationer, hvor der opstår konflikt med andre eller emotionel dysregulering pga. manglende mentalisering, og relationen mellem klient og terapeut indgår i terapien. Psykoedukation, caseformulering, indivdiuel terapi og gruppeterapi er centrale elementer i et i MBT-forløb. Varigheden er typisk halvandet år, men kan være både kortere og længere. Metoden kan tilpasses individuelle behov, hvilket gør det til en helhedsorienteret og effektiv terapeutisk tilgang.

MBT er en evidensbaseret tilgang og har især vist god effekt i behandlingen af voksne med personlighedsforstyrrelser. MBT anvendes også i arbejdet med familier og børn og unge, fx til at afhjælpe selvskadende adfærd. Mange psykiske lidelser og problematikker indebærer mentaliseringssvigt, og metoden kan derfor også anvendes til fx klienter med angst, depression, spiseforstyrrelse, afhængighedsproblematikker og psykoser. Her er evidensen dog mindre stærk.