Objektrelations-terapi

Objektrelations-terapi fokuserer på, hvordan tidlige relationer former individet og får betydning i kontakten med andre mennesker senere i livet. Begrebet “objekt” refererer til de mentale repræsentationer af betydningsfulde personer, som vi danner i barndommen. Det kan fx være forældre eller andre omsorgspersoner. Relationen til disse ”objekter” bliver en indre skabelon for den måde vi danner relationer på som voksne.

Objektrelations-terapi har rødder i psykoanalysen. Terapiformen er blevet udviklet over tid af forskellige terapeuter, herunder Melanie Klein, Donald Winnicott og Ronald Fairbairn, der alle lagde vægt på, hvordan kontakten mellem mor og barn er med til at udvikle det lille barns personlighed. Objektrelations-terapi bygger på teorien om, at mennesker har et stærkt, medfødt behov for relationer og social kontakt, og at dette er en primær drivkraft i udviklingen af selvet og individets måde at være i verden på.

Omdrejningspunktet i objektrelations-terapi er klientens relationer. Formålet er at hjælpe klienten med at fungere bedre relationelt ved at arbejde med klientens tidlige erfaringer med nærkontakt og ved at undersøge, hvordan disse erfaringer aktuelt påvirker klientens interaktion med andre mennesker, fx ved at skabe gentagne, negative handlemønstre. Klient-terapeutforholdet indgår som et vigtigt element i terapien, og de teknikker, der anvendes i objektrelationsterapi, svarer til dem, der anvendes i psykoanalyse og andre psykodynamiske terapiformer.

Objektrelations-terapi udføres med en lille grad af styring og vejledning, og tager ofte lang tid. Det kan være nødvendigt med et langvarigt forløb, hvis terapien drejer sig om dybtliggende problematikker. Metoden er mindre egnet til klienter, der ønsker at adressere specifikke problemer nu og her. Terapiformen anvendes til klienter med psykiske problemer såsom depression, angst og traumer samt problemer med interpersonelle relationer. Metoden kan anvendes til individuel terapi, par- og gruppeterapi.

Der er ikke gennemført megen forskning i objektrelations-terapi, og der er begrænset evidens for effekten.