Mobil mental sundhed?

Tusindvis af mental sundhedsapps er tilgængelige, men kun få er officielt blåstemplet af sundhedsmyndighederne, skriver Dagbladet Politiken. Så hvad er op og ned, og hvordan skal man som behandler navigere i dette brogede landskab?

I en verden hvor digitaliseringen stormer frem, er hjælpen til mental sundhed nu efter sigende kun et klik væk. Søger man på søvnbesvær, stress eller lignende i App Store eller Google Play, findes der over 10.000 apps. Disse spænder fra meditation til råd for alvorlige psykiske lidelser. Men hvad virker, og hvad er det værre humbug? Og hvordan navigerer man som behandler i dette brogede landskab, og har man overhovedet nogen mulighed for at rådgive sin klienter eller patienter, når de spørger om den ene eller anden app?

Det er gode spørgsmål at stille sig selv, for det konstant voksende udvalg har nemlig den konsekvens at markedet er en ureguleret jungle, hvor enhver kan lave en app. Det siger Marie Paldam Folker, der leder Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark til Dagbladet Politiken.

Gå til artikel i Politiken (bag betalingsmur)

Og det er ifølge eksperten et stort problem, for kvaliteten af de mange forskellige sundhedsapps kan være meget svingende:

»Man risikerer at downloade apps, der kommer med skadelige råd om f. eks. indtag af alkohol til beroligelse ved psykisk lidelse. Eller apps, der fejldiagnosticerer en psykisk lidelse hos brugeren”, siger hun til Politiken.

Til at guide brugere har Center for Digital Psykiatri skabt et bibliotek på Mindapps.dk med godkendte apps. Disse apps er validerede baseret på beskyttelse af data, brugervenlighed, og evidensbaserede metoder. Indtil videre indeholder biblioteket 14 apps, og flere er på vej.

Marie Paldam Folker understreger overfor Politiken, at mens kvalitetsapps kan være et fremragende supplement til traditionel behandling, er det afgørende at vælge dem med omtanke for at undgå potentielle farer.

Gå til Mindapps.dk

Andre nyheder

Mød Overlæge og psykiater Sebastian Swane i andet afsnit af vores interviewserie om arbejdet med psykoterapi.
I første interview kan du møde Psykoterapeut MPF Lotte Gravgaard, som til daglige arbejder i udviklings- og behandlingscenteret KKUC. Her behandler man mennesker, som har kæmpet med alkohol, stoffer eller begge dele.
Videnscenter for Psykoterapi har udviklet et univers med praksisnær viden om psykoterapi på hjemmesiden, som skal dele metoder og inspiration til arbejdet.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.