Ny interviewserie om arbejdet med psykoterapi

I første interview kan du møde Psykoterapeut MPF Lotte Gravgaard, som til daglige arbejder i udviklings- og behandlingscenteret KKUC. Her behandler man mennesker, som har kæmpet med alkohol, stoffer eller begge dele.

Psykoterapeut MPF Lotte Gravgaard arbejder i udviklings- og behandlingscenteret KKUC. Her behandler man mennesker, som kæmper med forbrug af alkohol, stoffer eller begge dele – et forbrug der ofte hænger sammen med en kaotisk og utryg opvækst, der har medført ar på sjælen.

I interviewet ”Når én plus én giver tre – Relationens betydning i det terapeutiske arbejde” fortæller Lotte Gravgaard om sit mangeårige psykoterapeutiske arbejde med mennesker, som har oplevet traumatiske svigt fra dem, der ellers skulle passe på dem. I interviewet fortæller hun bl.a. om det vigtige terapeutiske arbejde med klienternes tillid til andre mennesker – også til deres terapeut.

Du kan læse interviewet med Lotte Gravgaard ved at trykke her.

Interviewserie: På arbejde med psykoterapi

Interviewet med Lotte Gravgaard er det første i en artikelserie, hvor du kan møde forskellige udøvere af psykoterapi.

Psykoterapi udføres i mange sammenhænge, på flere niveauer og i diverse organisationer. Det sker både i private praksisser, på hospitalsklinikker og hos organisationer, der tilbyder støtte til dem i nød.

De medvirkende i interviewserien har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og er rundet af forskellige skoler, men fælles for dem er, at de udøver psykoterapi som en del af deres daglige virke. I de forskellige interviews fortæller de hver især om deres tilgang til den psykoterapeutiske praksis samt de problemer og udfordringer, de hjælper deres klienter eller patienter med.

Interviewene udkommer løbende igennem sommeren 2024 på Videnscenter for Psykoterapis hjemmeside.

Andre nyheder

Mød Overlæge og psykiater Sebastian Swane i andet afsnit af vores interviewserie om arbejdet med psykoterapi.
Videnscenter for Psykoterapi har udviklet et univers med praksisnær viden om psykoterapi på hjemmesiden, som skal dele metoder og inspiration til arbejdet.
Efterspørgslen på psykologhjælp når nye højder, mens effektiviteten af behandlinger og gyldigheden af psykologiske teorier udfordres, skriver Weekendavisen.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du modtage nyheder fra psykoterapiens verden? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.