Relationel psykoanalyse

Relationel psykoanalyse er en form for psykoterapi, der fokuserer på klientens relationer og hvordan disse relationer påvirker klientens psykiske tilstand. Denne terapeutiske tilgang udspringer af psykoanalysen, men anser i modsætning til den traditionelle psykoanalyse ikke fundamentale drifter som den primære drivkraft for menneskelig adfærd.

I relationel psykoanalyse anses individets tidlige interpersonelle erfaringer for at være afgørende i udviklingen af psyken og for klientens aktuelle følelsesmæssige og relationelle landskab. Relationel psykoanalyse repræsenterer et skift fra et fokus på det enkelte individs indre liv til en fokus på det netværk af relationer, som individet er indlejret i.

Relationel psykoanalyse opstod i USA i 1980’erne, og psykologen Stephen A. Mitchell var en af hovedkræfterne bag. Relationel psykoanalyse udviklede sig som en reaktion på de mere traditionelle former for psykoanalyse og trækker på flere teoretiske og kliniske strømninger fra det 20. århundrede, primært objektrelations-teori og interpersonel teori, som er teorier om betydningen af relationer for personlighedens udvikling.

I relationel psykoanalyse drejer det terapeutiske arbejde sig om at udforske patientens relationelle historie og aktuelle relationer, både virkelige og forestillede. Det antages at forandring hos klienten sker både intrapsykisk, dvs. som en indre proces, og i forholdet til andre mennesker. Derfor lægges der stor vægt på at udforske interaktionen mellem klient og terapeut og arbejde aktivt med overføring og modoverføring. Dette kan også hjælpe med at belyse, hvordan klienten oplever og handler i andre relationer udenfor terapirummet. Terapeuten bliver dermed en aktiv deltager i terapiforløbet, og terapeutens evne til at være ægte og autentisk, samt evne til at håndtere og reflektere over egne følelser i relation til klienten, er afgørende. Relationel psykoanalyse kan give klienten redskaber til at forstå og forbedre relationelle mønstre og overkomme de følelsesmæssige vanskeligheder og psykiske lidelse, der har ansporet klienten til at opsøge terapi. Varigheden af et terapeutisk forløb med relationel psykoanalyse kan variere fra måneder til år afhængigt af klientens behov og målet med terapien.

Relationel psykoterapi kan anvendes til at behandle en bred vifte af psykologiske problemer, fx relationelle problemer i parforholdet eller familien, tidlig traumatisering, angst og depressive tilstande. Det kan dog være vanskeligt at måle de terapeutiske effekter af relationel psykoanalyse i et kvantitativt forskningsdesign, og der er fortsat behov for forskning for at afklare effekten af relationel psykoanalyse.

Der har været kritik af relationel psykoanalyse for at være teoretisk vag og mindre nytænkende end dets udøvere hævder. Nogle kritikere peger på, at der er for stort et fokus på dynamikken mellem terapeut og klient, hvilket kan overskygge andre aspekter af klientens udfordringer, og at tilgangen mangler specifikke terapeutiske teknikker.